Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby

Atlas

: Rød Myrestumpbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Rød Myrestumpbille er en lille myrmekofil stumpbille, der måler 1,5-2 mm. Kroppen er ensfarvet rustrød til rødgul og nærmest kuglerund, dog en smule fladtrykt. Det meste af kroppen er dækket af spredte, men ret lange hår. Pronotum med ophøjede siderande med fine længdekøle. Dækvingerne hver med 3-4 længdestriber, der ofte forsvinder bagtil. Scutellum meget lille. Benene og første antenneled er meget kraftigt udvidede.

Det er den eneste nordeuropæiske repræsentant for underfamilien Haeteriinae, der er mest almindelige i tropisk Amerika. I længere sydpå i Europa findes også slægterne Satrapes, Sternocoelis og Eretmotus. Alle medlemmer af underfamilien er myrmekofiler.

Rød Myrestumpbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Forveksling

: Arten er umiskendelig, og bør ikke forveksles med nogen andre danske arter.

Udbredelse

: Arten er sjælden i Danmark. De fleste lokaliteter er i den østlige del af landet, særligt i Storebæltsområdet. Grundet den skjulte levevis er den sandsynligvis underregistreret.

Fra Sjælland kendes gamle fund fra Møn, Vordingborg, Vemmetofte, Ringsted, Brede, Hørsholm, Donse, Lystrup Hegn, samt Tisvilde. Nye fund kendes fra Røsnæs, Klint Bakker, Jægerspris, samt Kyndby.

Fra Fyn er der gamle fund fra Tåsinge og Dyreborg, og nye fund fra Bogensø Klint på Hindsholm, Æbelø, samt "Bjerget" syd for Kullerup vest for Nyborg.

Fra Jylland er der gamle fund fra Ry og Stendalgård, men ingen nye fund.

På Bornholm er den i 1980 fundet i antal ved Sose.

I Sverige er de fleste fund fra Skåne, med enkelte forekomster i Halland, Blekinge, Öland og Gotland. I Storbritannien var arten regnet for uddød, men er for nylig genfundet.

Rød Myrestumpbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Som det er tilfældet for mange myrmekofiler træffes billen lettest under sten i foråret. Den lever dog flere år som voksen, og bør derfor kunne træffes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Myrestumpbille baseret på Naturbasens observationer:
Rød Myrestumpbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Myrestumpbille - månedlig fordeling

Biologi

: Rød Myrestumpbille er myrmekofil, og træffes udelukkende i myretuer. Den primære vært er uden tvivl Sort Slavemyre (Formica fusca), men Rød Hedemyre (F. exsecta) og Grå Klitmyre (F. cinerea) er også angivet som værende ret almindelige værter. Den findes også hyppigt hos Blodrød Rovmyre (Formica sanguinea), samt hos Amazonemyre (Polyergus rufescens), muligvis fordi Sort Slavemyre forekommer som slave hos disse arter. Derudover kan den mindre hyppigt træffes hos Lasius-arter.

Billen lever delvist af de døde insekter, myrerne slæber ned i boet. Derudover lever den af døde og sårede myrer. Den er ganske glubsk, og er flere gange observeret siddende på myrer med skader i bagkroppen, mens den æder af såret. Sociale interaktioner mellem myre og bille var tidligere sjældent observeret, men nyere undersøgelser har vist, at billen er tæt socialt integreret med sin vært. Den bevæger sig uhæmmet omkring blandt og endda på myrerne, uden at blive udsat for aggression. Billen bliver også direkte fodret af myrerne. Den tigger efter mad ved at løfte det forreste benpar mod en arbejders hoved. Dette fører ofte til, at myren samler billen op og mader den.

Larven er aldrig blevet fundet, og det vides derfor ikke hvordan arten reproducerer.

Underfamilien Haeteriinae består udelukkende af myrmekofiler. Den ældste repræsentant er den 100 millioner år gamle Promyrmister kistneri, der levede i kridttidens Myanmar. Denne art viser tydelige tilpasninger til myrmekofili, og er dermed også det tidligste kendte eksempel på en myrelevende organisme. Haeteriinae har altså levet sammen med myrer siden kridttiden, nærmest øjeblikkeligt efter myrerne selv opstod.

Levested

: Arten findes udelukkende i myretuer, særligt i bo af Sort Slavemyre anlagt under sten på lysåben bund. Typiske lokaliteter er overdrev, nær kystskrænter, gamle stendiger i udkanten af skov, samt gamle råstofgrave.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
William Morten Wheeler: "Studies on Myrmecophiles. II. Hetærius". Journal of the New York Entomological Society, Vol. 16, No. 3 (Sep., 1908), pp.135-143

Hansen, Victor. 1968 "Danmarks Fauna bind 77, Ådselsbiller, Stumpbiller mm.". Gads Forlag

Alan Brown: "Haeterius ferrugineus rediscovered after 92 years absence".

De senest indberettede arter i Naturbasen: