Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Uffe Nygaard
    Foto: Uffe Nygaard
  • Fotograf: Uffe Nygaard
    Foto: Uffe Nygaard

Kendetegn

: En stor silkebi, der ses allerede i det tidlige forår. Hunner er 13-14 mm, med lys brun behåring på forkroppen. Hunnerne mangler lyse bånd på bagkroppen, hvilket alle andre danske arter af silkebier har. Båndene hos vår-silkebien består af meget mørkere brun behåring, end det ses hos de øvrige arter af silkebier. Behåringen på bagkroppen er mørk/sort og står derfor i kontrast til den lysebrune forkrop. Hannerne er mindre (11-12 mm), med længere og mere pjusket behåring. Hannerne har mere lys behåring på bagkroppen, hvilket undertiden kan fremstå som svage lyse bånd.
Vårsilkebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Uffe Nygaard

Variation

: Ingen stor variation.

Forveksling

: Kan på grund af de manglende bånd på bagkroppen, ikke forveksles med andre af de danske silkebier. Ligner jordbien Andrena carantonica, men vår-silkebi er noget større. Hos slægten Colletes er 2. og 3. cubitalcelle lige store, mens den 3. er meget større end den 2. hos slægten Andrena. Silkebier har også kortere antenner end jordbier og mangler fovea, som kan ses langs øjnene hos Andrena-slægten.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Vårsilkebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En udpræget forårsart der flyver fra midten af marts til start/medio juni.

Tidsmæssig fordeling

af Vårsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
Vårsilkebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vårsilkebi - månedlig fordeling

Biologi

: Vår-silkebien bruger pil som den altovervejende pollenkilde i det tidlige forår, men andre tidligt blomstrende buske kan også anvendes. Reden graver bien i sandede løse jorder. Der ses ofte mange reder sammen på egnede levesteder. Parasiteres af stor blodbi (Sphecodes albilabris).

Levested

: Findes på blomsterrige lokaliteter med ofte sydvendte sandflader, der kan anvendes til reder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., A. Müller & R. Neumeyer, 1999. Apidea 2. Colletes, Dufourea, Hylaeus, Nomia, Nomioides, Rhophitoides, Rophites, Sphecodes, Systropha. Fauna Helvetica 4: 1-219.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: