Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Carlsen
    Foto: Michael Carlsen
  • Fotograf: Kjeld Brem
    Foto: Kjeld Brem
  • Fotograf: Thomas Holm
    Foto: Thomas Holm

Kendetegn

: Vingefang 27-31 mm. Forvingens rod- og sømfelt mørkt rødbrune, mellemfeltet lysere. Mellemlinierne sorte. Bølgelinjen stærkt reduceret - dog findes der altid en rest af den som en hvid trekantet plet midt for sømmen. Sort skrålinje i vingespidsen. Bagvingen lyst gråbrun, med en svagt tegnet, mørkere brun ydre mellemlinje samt ved hjørnet en svag rest af en hvid bølgelinje. En fin sortbrun midtprik på både for- og bagvinge.

Larven er oftest grøn med lysere ringe. Den kan dog også være turkishvid - og ryggen kan sværte til i en dybere olivenfarve. Hovedet er appelsinorange med svage "blodårer", som mønster. Desuden kan den have en tydelig, sort sideplet bag stemmata. Den unge larve ligner den udvoksede.

Længde: 24-27 mm - 31 mm er set.

Brungul Bladmåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Carlsen

Variation

: Den kan variere med et mere eller mindre roligt mellemfelt.

Forveksling

: Ingen direkte.

Udbredelse

: Arten er udbredt og ret almindelig over hele landet - mindre almindelig er den kun i den vestlige del af Jylland.
Brungul Bladmåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetid fra medio april til medio maj.

Tidsmæssig fordeling

af Brungul Bladmåler baseret på Naturbasens observationer:
Brungul Bladmåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Brungul Bladmåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever fra juni til august på rose, både dyrkede former og vilde arter. Forpupningen sker i et åbent spind på jorden.

Levested

: I skovkanter, langs hegn, i haver og på overdrevsagtige steder med spredt buskbevoksning.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Peder Skou: Nordens Målere (Danmarks dyreliv, bind 2), København og Svendborg, 1984.

Morten Top-Jensen og Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle, Østermarie, 2009.

De senest indberettede arter i Naturbasen: