Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen

Atlas

: Lappet Ådselbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 9-12 mm. Benene er sorte. Følehornene er ligeledes sorte, dog undertiden med rødbrun rod, 7. led er normalt stærkt tværbredt og meget bredere end 6. led. Hoved og pronotum tæt hvidgråt behåret, pronotum dog med iblandede tyndt sort behårede pletter. Scutellum er langs siderne gult behåret bagtil. Dækvingerne er matte med fin og spredt punktur og 3 længderibber foruden sømribben. Skuldervinklen er tandformet fremstående og spidsen er hos hannen afstudset, hos hunnen tilspidset med en dyb indbugtning på ydersiden.
Lappet Ådselbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Friis

Forveksling

: Kan især forveksles med den sjældne Strandådselbille (Thanatophilus dispar). Den adskiller sig ved, at skuldervinklen ikke er tandformet fremstående og at scutellum har mere udbredt gul behåring, også på midten, bagtil med to små mørkt behårede pletter. I øvrigt er 7. følehornsled ikke så tværbredt som hos Lappet ådselbille, og ikke eller kun lidt bredere end 6. følehornsled. Yderligere er hunnen kendelig ved, at dækvingernes spids kun er svagt tilspidsede uden en dyb indbugtning på ydersiden.

Rynket ådselbille (Thanatophilus rugosus) kan også forveksles, men den er kendelig ved dækvingernes mange blanke og flade knuder.

Matsort ådselbille (Aclypea opaca) adskiller sig ved at være gult behåret på hele oversiden, og har i øvrigt en anderledes kropsbygning, blandt andet er hovedet bredere og ikke pludseligt tilsmalnet bag øjnene som hos Thanatophilus-arterne.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er ret almindelig.
Lappet Ådselbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April-september, især i maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Lappet Ådselbille baseret på Naturbasens observationer:
Lappet Ådselbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lappet Ådselbille - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever på ådsler.

Levested

: Findes både i skov og i åbne naturtyper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1968. Danmarks Fauna 77 Biller XXV. Ådselbiller, stumpbiller mm. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: