Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: John Holst
    Foto: John Holst
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

 Figur

Atlas

: Skov-Hundegræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Ligner Almindelig Hundegræs meget. Indtil 90 cm høj. Løst tuedannende med korte udløbere fra tuen. Toppen er langt 3-kantet, længere 3-kantet end hos Almindelig Hundegræs. Småaksene er 5-6 blomstrede og med kølede avner. Bladskederne er kølformede sammentrykte. Bladfarven er græsgrøn med gråligt skær. Dækbladene har glat eller ru, ikke håret, køl og er sylformede uden tydeligt afsat spids.
Skov-Hundegræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Den eneste forvekslingsmulighed er med Almindelig Hundegræs, som også er hyppig i skove. Den vigtigste skelnekarakter er dækbladene, som er ru (dvs. med meget korte, børste- eller knopformede udvækster) hos Skov-Hundegræs og tydeligt håret hos Almindelig Hundegræs; yderavnerne er sylformede hos Skov-Hundegræs, og med ret tydeligt afsat brodspids hos Almindelig Hundegræs (karakterne kan ses med det blotte øje eller med en almindelig botanikerlup).

Når man har arterne ved siden af hinanden virker Skov-Hundegræs mere græsgrøn og har en meget graciøsere top. Skov-Hundegræs har 5-6 blomster i småakset, hvor Almindelig Hundegræs har 3-4.

Man kan ofte ikke skelne Skov- og Almindelig Hundegræs tilstrækkeligt sikkert fra hinanden i felten, når man ikke kan se, om dækbladenes køl er håret eller ej. Med noget træning kan man dog i reglen genkende den på det sylformede dækblad. Hen på sæsonen vil hårene på avnen ofte være helt eller delvis slidt af hos Almindelig Hundegræs, der må man forlade sig på, om avnen er ret tydeligt afsat spids (Almindelig Hundegræs) eller er jævnt tilspidset syl- eller dolkformet.

Udbredelse

: Den findes hist og her i skove i Østdanmark, men dens hyppighed er sikkert undervurderet.
Skov-Hundegræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli, men kan næppe kendes sikkert i felten fra Almindelig Hundegræs, når man ikke kan se de ru, ikke hårede, avner.

Tidsmæssig fordeling

af Skov-Hundegræs baseret på Naturbasens observationer:
Skov-Hundegræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skov-Hundegræs - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne har spidse avner, som kan hænge ved dyrepelse mv. og spredes også ved vindslyngspredning.

Det latinske slægtsnavn Dactylis kommer af græsk daktylos = finger og hentyder til blomsterstandens fingerformede lapper.

Det danske slægtsnavn Hundegræs hentyder til, at græsset ofte ædes af hunde (af hensyn til fordøjelsen), og er evt. også nedsættende ment: en grov, ikke så køn græs uden den store foderværdi (hvilket i øvrigt er forkert).

Almindelig Hundegræs har dobbelt så mange kromosomer som Skov-Hundegræs. De er på Fugleognatur.dk anført som underarter af samme art, men bør nok have artsrang. Krydsninger mellem dem er så vidt vides ikke registreret.

Levested

: Halvskygget, næringsrig bund i åbne bøgeskove, gamle parker o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: