Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Ester Højrup
    Foto: Ester Højrup

Kendetegn

: Fra snude til halerod måler dværgmusen 5,8-7,6 cm. Halen er lang, 5,1-7,2 cm. Bagfodens længde er 1,3-1,6 cm. Øjne og ører er forholdsvis små og snuden er ret stumpt afrundet. Og med en vægt på bare 5-11 gram, er dværgmusen Danmarks mindste gnaver.

Rygsiden er skarpt afgrænset fra den hvidlige bugside. Pelsen består af to lag; den inderste underuld, og de ydre dækhår. Underulden er hvid eller lys grå. I sommerpelsen er størstedelen af oversidens dækhår gulbrune, men der forekommer spredte sorte hår. Dækhårene er lyse på undersiden. I efteråret fældes sommerpelsen, og den tættere og længere vinterpels vokser frem. I vinterpelsen er dværgmusen orangebrun på oversiden og grålig på undersiden.

Dværgmusen kaldes også havremus, fordi den ynder at holde til i havremarker. Den er en af de mest klatrende arter af småpattedyr i Danmark og en udmærket klatrer, der behændigt entrer op ad de tynde stængler, hvor den bruger den sparsomt behårede hales yderste, lidt affladede del til at gribe med og sno fast om græsstrå og kviste. Derimod springer den dårligt og den løber ikke særlig hurtigt.

Dværgmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Bringsøe

Forveksling

: Birkemus, men denne har rygstribe.

Brandmus og halsbånds- og skovmus, men disse er større.

Hasselmus er større og med forholdsvis kortere og mere busket hale.

Udbredelse

: Dværgmusen er udbredt over en stor del af landet. Den er en af de senest ankomne smågnaverarter i Danmark, og har i løbet af det sidste århundrede spredt sig til hele Jylland og de største øer, men den er ikke registreret på Bornholm, Samsø, Læsø og Anholt, og den mangler ligeledes på en række mindre øer.

Arten blev i 1985 fundet som ny art i Sverige. I Norge blev den påvist i 2001. Udbredelsen strækker sig i øvrigt fra det sydlige England over Mellemeuropa, Finland og Rusland østover gennem hele Asien til Kina og Japan. Mod syd strækker udbredelsen sig indtil det nordligste af Den Iberiske Halvø og det nordlige Italien.

Dværgmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Dværgmusen er aktiv døgnet rundt, men med ret mange hvilepauser, som den tilbringer i reden.

Den har tydelige sæsonvariationer med laveste bestandsstørrelse i april/maj og højest i sept./nov. Arten er desuden kendt for at vise betydelige bestandssvingninger fra år til år.

Tidsmæssig fordeling

af Dværgmus baseret på Naturbasens observationer:
Dværgmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dværgmus - månedlig fordeling

Biologi

: Oppe i vegetationen bygger dværgmusen ca. 10 cm store, kuglerunde sommerreder, kunstfærdigt sammenflettet af græsblade og tynde stængler og omhyggeligt fastgjort til strå eller grene. Rederne, der har en rund indgangsåbning på siden, kan være anbragt i op til 1 meters højde. En af rederne er særlig kraftig og indvendig foret med planteuld. Denne benyttes som ynglerede.

Yngleperioden varer fra maj til oktober, og en dværgmus kan få flere kuld om året. Drægtighedsperioden er 17-21 dage, og et kuld består som regel af 3-8 unger. Ungerne dier i ca. 15 dage, og i en alder af 35 dage er de kønsmodne.

I løbet af sommeren fremkommer yderligere et par kuld. Ofte lever dværgmusen selskabeligt, således at man kan finde flere familiers reder inden for et lille område.

Vinteren tilbringer den i jorden i nogle gange, der også omfatter en stor mosrede og et antal forrådskamre. Træffes om vinteren til tider også i lader og lignende steder.

Som de øvrige ægte mus lever dværgmusen overvejende af planteføde som frø af græs og korn, grønne plantedele, friske skud, frugter og bær. Dog indgår dyrisk føde som insekter og insektlarver også i artens fødevalg.

Levested

: Dens levesteder er skovbryn, krat og levende hegn samt ikkebevoksede arealer med høj, uforstyrret græs- eller urtevegetation, i det intensivt dyrkede danske landskab meget ofte i højt græs over afvandingsgrøfter og andre vandløb. Den bygger rede imellem græs- og kornstrå og færdes i sommerperioden hovedsagelig oppe i vegetationen.

Mange af de foretrukne levesteder er pga. det intensive landbrug forsvundet eller reduceret. Det gælder f.eks. småbiotoper i agerlandet, rørskove, heder og våde enge. Udviklingen i landbruget har bl.a. bevirket, at reder i kornafgrøderne ødelægges under høst, mens vedligeholdelsen af grøfter og afvandingskanaler alt for ofte fører til ødelæggelse af de mange reder der findes her.

Trusler

: Dværgmusen er næppe truet på landsplan, men som nævnt ødelægges mange reder af landbrugs- og relaterede aktiviteter. Særligt vedligeholdelsen af vandløb i agerlandet synes at føre til tab af mange reder, idet de små mus meget gerne bygger deres reder i den høje vegetation over vandfladen. Når åmanden fjerner den overhængende vegetation, ødelægges rederne, og ynglen går tabt. Et større fokus på problemet blandt åmænd kan sikkert hjælpe noget.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk pattedyratlas, v/Hans J.Baagøe og Thomas Secher Jensen, Gyldendal 2007.

Nordens pattedyr, v/Birger Jensen, Gads forlag 1993.

Europas pattedyr, v/F.H.van den Brink, Gads forlag 1967.

Naturstyrelsen.dk.

De senest indberettede arter i Naturbasen: