:Sort pragttorbist bliver en smule større end sin nære slægtning grøn pragttorbist, og opnår en kropslængde på 16-22 mm. Grundfarven er dybsort og ret skinnende, men dækvingerne kan have tendens til mørkebrun marmorering hos nogle individer, og der er et antal ovale og irregulære, flødefarvede pletter på dækvingerne, typisk 3-5 på hver, men antallet kan variere.
Adam (1994) påpegede, at slægten Gnorimus i virkeligheden var et junior synonym af Aleurostictus, og at sidstnævnte således var det gældende. Dette skyldes, at Gnorimus (Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville) blev navngivet i 1828, mens Aleurostictus allerede var blevet anvendt for disse dyr af Kirby året før. I så fald skulle Danmarks to arter, grøn og sort pragttorbist ikke hedde henholdsvis Gnorimus nobilis og G. variabilis men henholdsvis Aleurostictus nobilis og A. variabilis. Imidlertid forelagde et team af forskere (Krell et al., 2006) sagen for den Internationale Kommission for Zoologisk Nomenklatur (dyrs videnskabelige navngivning), Sag nummer 3349, og fik medhold i, at Gnorimus var et så veletableret navn, at det officielt skulle erstatte Aleurostictus. I samme artikel bad forskerne kommissionen om tilladelse til, at det ligeledes stort set ukendte Gymnodus (Kirby 1827) også skulle slettes til fordel for det kendte og veletablerede Osmoderma (Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville, 1828), og dette blev også bevilget. Det er jo som bekendt er slægtsnavnet for den danske eremit (Osmoderma eremita). Navnet Aleurostictus bruges dog stadig fejlagtigt af visse forskere, selvom det nu er officielt ugyldigt.
:Arten varierer morfologisk generelt ikke meget, men der stor individuel variation i antal, form og størrelse af dækvingernes pletter, og nogle gange kan de næsten mangle helt. En sjælden variation er, at pletterne flyder sammen, og nærmest danner en stor, udflydende smudsigt-hvid eller gullig plamage på hver dækvinge. Sådanne eksemplarer har typisk også markante udflydende pletter langs forbrystets bagrand.
Forveksling
:Den brede krop og sorte farve med hvide prikker på dækvingerne gør, at sort pragttorbist ikke bør kunne forveksles med nogen anden dansk bille, selvom dens noget større slægtning eremitten kan ligne overfladisk. Eremitten er dog ensfarvet mørkebrun til sortbrun uden prikker på dækvingerne, og dens forbryst er mere rhombeformet og ikke trekantet som hos pragttorbisterne.
Udbredelse
:Sort pragttorbist er vidt udbredt i Europa og østpå til Lilleasien, men den regnes som lokal og temmelig sjælden de fleste steder. Mange steder er arten gået voldsomt tilbage i løbet af det 20. århundrede. Sort pragttorbist er afhængig af gamle, stadigt levende løvtræer med formuldningskamre, men den slags træer er ikke af stor forstlig værdi, og er derfor i vid udstrækning blevet fjernet fra skovene. I Sverige regnes sort pragttorbist for stærkt truet, og den kendes fra Skåne, Bohuslän, Södermanland og Västmanland, men er fåtallig, og synes at være i stadig tilbagegang. I England er der spredte fund af arten rundt om i den sydlige del af landet fra ældre tid, f.eks. Sussex og Greater London, men i dag findes arten kun i Windsor Forest og Windsor Great Park områderne. Den regnes for stærkt truet og i fare for, helt at forsvinde indenfor overskuelig fremtid. Også i Danmark er arten meget sjælden, og har gennemgået en voldsom bestandsnedgang i løbet af det 20. århundrede. Den danske rødliste regner arten for kritisk truet og i fare for, helt at forsvinde. Den er officielt kendt fra 17 danske lokaliteter, men efter 1960 er den kun fundet fire steder, hvoraf to (Kerteminde og Romsø i henholdsvis 1960 og 1977) er lige ved siden af hinanden, og endelig kendes den fra Kastrup Dyrehave (1980) i Næstved Kommune. De eneste lokaliteter, hvor arten er fundet for nylig, er Knudsskov ved Vordingborg og Romsø. På Romsø findes arten spredt på hele øen, og har her sin danske højborg. Artens yngletræer på øen er gamle, levende træer så vel som døde stammer af eg, bøg, ask og elm. I Knudsskov kendes kun et yngletræ, en gammel eg.
Hvornår ses den?
:Sort pragttorbist er fremme fra midt i juni til slutningen af august, men den synes at være mest hyppig fra først i juli til midt i august.
Tidsmæssig fordeling
af Sort Pragttorbist baseret på Naturbasens observationer:
:Som sine slægtninge grøn pragttorbist og eremit er sort pragttorbist en saproxylisk billeart, hvilket betyder, at den har behov for trøsket ved til larvernes udvikling. Arten er ligesom grøn pragttorbist tæt knyttet til rødmuldskamre i ældre løvtræer, der opstår ved, at vednedbrydende svampe udhuler kamre inde i træstammen eller større grene, hvor billerne lægger deres æg, og larveudviklingen foregår. De voksne biller kan findes inde i disse kamre i juni måned, men senere, typisk først i juli til midten af august, begynder de at vise sig mere udenfor, og flyve omkring for, at lede efter nye områder at slå sig ned. Dyrene er dog ret stedbundne, og arten vurderes til, at have en ret ringe spredningsevne. Arten er meget varmeelskende, og synes ikke at være i stand til at kunne flyve, hvis temperaturen falder til meget under 20oC. Sort pragttorbist kan findes i en række forskellige løvtræer som ask, avnbøg, bøg, elm, kastanje eller rødel, men arten synes at have forkærlighed for eg, og i en række europæiske lande findes den ofte samme sted, som man finder kolonier af eremitten. Sort pragttorbist er betydelig mindre blomstersøgende end grøn pragttorbist, og findes typisk inde i formuldningskamrene eller på udsivende træsaft. I fangenskab tager den både sirup og honning.
Sort pragttorbist parrer sig og lægger æg i juli måned. Dyrene synes at foretrække ældre levende træer med formuldningskamre, men arten kendes også fra døde eller ligefrem væltede træer. Den er f.eks. fundet ynglende i smuldlaget under tyk bark på udgåede stammer af eg og ask. Æggene er nærmest runde, flødefarvede, og måler ca. 2 mm i længen og 1,7-1,8 mm i bredden. Larverne klækker typisk efter omkring 3 uger. Sort pragttorbists larver ligner andre torbistlarver, hvor kroppen er fed og ringet, med tydelige, brune spirakler ned langs siden, og kroppen holdes normalt i den C-positur, der er så typisk for torbistlarver. Larven har tre par korte, lysebrune ben. Den gennemgår tre stadier, hvor den vokser fra ca. 3 mm ved klækningen til omkring 3-3,5 cm, og hvor hovedet bliver markant kraftigere og kæberne større. Mindre larver, der endnu ikke har akkumuleret et egentligt fedtlag, er gråligt-hvide i farven, men større larver er hvidlige, og har typisk ikke den mere grålige bagkrop, man tit finder hos torbistlarver, selvom de ydre segmenter kan have en svag gråfarvning på grund af tarmindholdet. Larven er dækket af en tydelig pels af lange, gullige til lysebrune hår, men pelsen er dog mindre tæt end hos guldbasserne. Det kraftige hoved er gulbrunt med kraftige, sorte kæber til at raspe træ med. Larverne lever i overgangszonen mellem trøsket og frisk eller kun svagt nedbrudt ved, og er derfor ikke egentlig skadevoldende for træet som sådan, men deres gnaveri kan naturligvis svække træet yderligere, og åbne for flere svampeangreb. Larverne kan ikke selv fordøje træet, men har et forgæringskammer i bagtarmen, der indeholder cellulosenedbrydende bakterier, og disse sørger for energi og næringsstoffer til larven. Larverne opbygger med tiden et tykt lag af gnavesmuld og ekskrementer inde i kammeret, og det er den slags, man skal se efter, hvis man eftersøger dyrene på en lokalitet. Larvens udvikling tager generelt to år, nogle gange tre, og de voksne larver forpupper sig om foråret i april-maj måned. Studier af sydlige populationer, f.eks. i Frankrig har dog vist, at livscyklussen her er langt hurtigere, og kun varer et enkelt år, og at de store, såkaldte C-3 larver kun findes efterår og vinter. Forpupningen sker her i marts-april.
Levested
:Arten er knyttet til ældre løvskovsområder, gamle parker og alleer med ældre, levende løvtræer med rødmuldskamre, og den synes at være stærkest knyttet til områder med eg.
Allen, A. (1960): The history and present day status of Gnorimus variabilis L. (Col., Scarabaeidae) in Britain. Entomologists Record and Journal of Variation 72: 129-132.
Baraud, J. (1992): Faune de France. Colepteres Scarabaeoidea dEurope.
Ehnström, B. (2001): Leaving dead wood for insects in boreal forests - suggestions for the future. Scandinavian Journal of Forest Research 3: 91-98.
Eliasson, C.U. (2000): Är svart guldbagge, Gnorimus variabilis (Coleoptera: Scarabaeidae), ursprunglig vid sin nordgräns. Entomologisk Tidskrift 121: 173-179.
Gärdenfors, U., Aagaard, K. Biström, O. & Holmer, M. (2002): Hundraelva nordiska evertebrater. Handledning för övervakning av rödlistade småkryp. Nordiska Ministerrådet och Art. Databanken, Uppsala.
Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.
Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.
Koch, K. (1991): Die Käfer Mitteleuropas. Ökologie. Volume 2. Krefeld, Goecke & Evers.
Konschegg, V. (1930): Über die Zucht von Gnorimus variabilis L. (Col.). Wiener Entomol. Zt. 47: 58-59.
Krell, F.-T., Ballerio, A., Smith, A.B.T. & Audisio, P. (2006): Gnorimus Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville, 1828 and Osmoderma Le Peletier de Saint-Fargeau & Serville, 1828 (Insecta, Coleoptera): proposed conservation of the generic names. Bull. Zool. Nomenclature 63: 177-183.
Martin, O. (1993): Fredede insekter i Danmark. Del 2: Biller knyttet til skov. Entomologiske Meddelelser 61: 63-76.
Nilsson, S.G., Baranowski, R., Hedin, J., Jansson, N. & Ranius, T. (2002): Hålträdslevande guldbaggars (Coleoptera, Scarabaeidae) biologi och utbredning i Sverige. Ent. Tidskr. 123: 81-98.
Renault, D., Vernon, P. & Vannier, G. (2004): Comparing the freezing susceptibility of third instar larvae of Gnorimus variabilis (Cetoniidae: Trichiinae) from three distant geographical regions. Can. J. Zool. 82: 873879.
Smith, M.N. (2003): Saproxylic beetles in Britain, an overview of the status and distribution of four Biodiversity Action Plan species. Proc. 2. pan-European Conf. Saproxylic Beetles: 1-3. Peoples Trust for Endangered Species.
UK Priority Species data collation: Gnorimus variabilis. (2010). JNCC.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske Rødliste er en fortegnelsen over danske dyre-, plante- og svampearter, der er blevet rødlistevurderet efter retningslinier udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø.
Formålet med rødlisten er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1994.
Rødlisten danner således et grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark og skaber en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt.
Rødlistekategorierne
Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen).
Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid.
Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, når der er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid.
Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar,, når der er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt.
Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar.
Øvrige kategorier (arterne er ikke rødlistede)
Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT).
Utilstrækkelige data (DD, data deficient): Til denne kategori henføres de arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der dog være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.
Vurdering ikke mulig (NA, not applicable): En art kategoriseres vurdering ikke mulig, hvis der er tale om arter, hvor en rødlistevurdering ikke er mulig, fordi det eksempelvis drejer sig om indførte arter eller strejfende individer eller arter under etablering dvs. at den har været i landet i mindre end 10 år.
Ikke bedømt (NE, not evaluated): En art kategoriseres ikke bedømt, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistebedømmelse.
Dyr og planter opført på EF-Habitatdirektivets Bilag II, IV og V er af betydning på Europæisk plan.
På bilag II findes arter, der kræver så streng beskyttelse at medlemslandene skal udpege habitat områder, hvor der skal tages særlige hensyn og der ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. I Danmark er der udpeget 254 af disse habitatområder.
På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse både indenfor og udenfor habitatområderne, dvs. alle steder i landskabet hvor de findes. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges.
På bilag V er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, hvis indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstaltninger. Hvis en overvågning viser at disse arters udbredelse er i tilbagegang, kan der fx iværksættes tiltag som forbud mod indsamling eller forbud mod adgang til visse arealer.
Figur
Redigering af artsbeskrivelse
Historik
Redigeret tekst
Artsscore
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
