Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Apion immune (Apion immune)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Apion immune (Apion immune)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Apion immune (Apion immune)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Apion immune (Apion immune)
Foto: Kristoffer Hansen



Apion immune

Apion immune (læst 304 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Spidsmussnudebiller (Brentidae)

Kendetegn: Længde: 2,0-2,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er ensfarvet sort med spredt hvidlig behåring. Snuden er hos hannen ca. 1,25 gange længere end pronotum, hos hunnen næsten 1,5 gange længere. Hovedet er bagtil kraftigt punkteret og har nogle længdefurer mellem øjnene. Pronotum har en kort midtfure, der ikke når frem til midten. Dækvingerne er brede og når det bredeste punkt bag midten. Dækvingespidsen er kraftigt rundet.

Dette er en af de 3 Apion-arter tilknyttet Gyvel.

Variation: Pronotums midtfure varierer og er ofte reduceret til en grube bagerst på pronotum eller helt manglende.

Forveksling: Den mere almindelige Apion atratulum, som også lever på Gyvel, ligner meget. Den adskiller sig ved at pronotums midtfure er længere og når forbi midten. Hovedet har hverken længdefurer mellem øjnene eller kraftig punktur bag øjnene og den bagerste del af hovedet har et tydeligt blankt parti, som hos immune er smallere eller helt usynligt afhængigt af hvordan hovedet sidder. Endelig er atratulum også bredere.

Apion fuscirostre lever også på Gyvel, men ser helt anderledes ud med de lyse ben og den overvejende brunlige overside.

Det kan ikke udelukkes at nogle af vore andre sorte Apion-arter tilfældigt vil kunne træffes på Gyvel, men disse arter har en væsentligt anderledes kropsform, og kan udelukkes med beskrivelsen under Kendetegn.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Apion atratulum

Biologi: Larverne udvikles i grønne stængler af Gyvel, hvor de danner galler.

Levested: Heder, skrænter, overdrev og andre steder med Gyvel.

Udbredelse: Arten er kun fundet i Jylland, hvor den er noget spredt forekommende. Den er ikke fundet i Nordjylland i nyere tid.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Apion immune.

Hvornår ses den? Arten kan findes det meste af året, men er mest talrig i efteråret.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-01-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Gønget, H. 1997. The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe. Fauna Entomologica Scandinavica 34: 279-284.

Den danske rødliste:

- se linket HER

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator