Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Jørn Knudsen
    Foto: Jørn Knudsen
  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen

Atlas

: Apion nigritarse overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 1,5-1,9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er gullige med sorte fødder. Følehornene er gule med sort kølle. Kroppen er hos hunnen helt sort, hos hannen er snudespidsen gul.

Snuden er noget krummet og lidt længere end pronotum, hunnens snude er kun lidt længere end hannens. Pronotum er ca. så langt som bredt samt fint og tæt punkteret. Dækvingerne er ikke ret langstrakte og har tydeligt rundede sider.

Apion nigritarse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Andreas Boe

Forveksling

: Ved første øjekast kan den ligne en lang række andre gulbenede Apion-arter, men kun enkelte af disse har helt gule lår og skinneben samt sort krop, nemlig Apion fulvipes, rufirostre og pallipes. Den kan adskilles fra alle disse arter ved at følehornene er gule med sort kølle. Hannen kan med den gule snudespids kan kun forveksles med rufirostre.

Hunnen af nigritarse kan lettest forveksles med Apion fulvipes, som altid har sort snude. Ud over ovennævnte kendetegn kan den adskilles ved at køllen og dækvingerne er lidt længere.

Apion pallipes har også altid sort snude. Den kan hurtigt kendes på den meget smallere krop, med tydelig hvid behåring samt mindre og mere hvælvede øjne. Den lever i øvrigt på Almindelig bingelurt og findes derfor sjældent de samme steder som nigritarse.

Hos Apion rufirostre er hunnens snude sort, mens hannens snude har gul spids, ligesom hos nigritarse. Det er de eneste to Apion-arter, hvor hannen har gul snudespids. Hannen af rufirostre adskilles dog let ved at også køllen er helt gul. Hunnen adskilles let ved at have sortbrune følehorn med lysere rod og længere snude. Desuden er kroppen hos begge køn kraftigere og har svagt metalskær. Den findes på katost og stokrose og vil derfor sjældent findes de samme steder.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Apion nigritarse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært april-november

Tidsmæssig fordeling

af Apion nigritarse baseret på Naturbasens observationer:
Apion nigritarse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Apion nigritarse - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever på Gul kløver. Larven udvikles i blomsterhovederne.

Levested

: Åbne og varme lokaliteter med forekomst af Gul kløver, f.eks. overdrev og strandenge.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

roedliste.au.dk/data...

De senest indberettede arter i Naturbasen: