Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Amalus scortillum (Amalus scortillum)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Amalus scortillum (Amalus scortillum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Amalus scortillum (Amalus scortillum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Amalus scortillum (Amalus scortillum)
Foto: Mogens Skov Andersen



Amalus scortillum

Amalus scortillum (læst 311 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 1,7-2 mm fra øjnenes forand til dækvingespidsen. Hovedet og pronotum er sorte, sidstnævnte med tæt hvid skælklædning på siderne. Dækvingerne er sorte, ofte med et mere eller mindre udbredt rødligt parti bagerst. Dækvingesømmen er i hvert fald fortil hvidt skælklædt. Oversiden er i øvrigt fint og spredt lyst behåret. Kroppens underside er tæt hvidt skælklædt. Følehornene er sorte eller brunlige med ofte lysere rod. Benene er rødlige.

Følehornssvøben er 6-leddet. Lårene er utandede. Snuden er ret slank, hos hannen lidt kortere end, hos hunnen ca. så lang som pronotum og hovedet tilsammen.

Pronotum er bredere end langt med svagt rundede sider. Punkturen er kraftig og ret tæt. Sideknuder og midtfure mangler.

Dækvingerne har kraftige punktstriber. Mellemrummene er ca. så brede som striberne.

Forveksling: Ceutorhynchus querceti og visse Coeliodes-arter, f.eks. nigritarsis, kan ligne lidt ved første øjekast, men de kan blandt andet adskilles ved at have partier med tydelige børster eller hår på dækvingerne, også uden for sømmen. C. querceti kan i øvrigt let kendes på at have tydelige sideknuder på pronotum.

Biologi: Lever på Vej-Pileurt (Polygonum aviculare) på tør, ofte sandet bund.

Levested: Findes især i kulturprægede landskaber. Også på dyrkede marker.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet, men betragtes ikke som værende almindelig. Artens levevis taget i betragtning skyldes det dog højst sandsynligt, at den er overset. Den kan være svær at finde ved ketsjning, da Vej-Pileurt (i hvert fald nogle underarter) ofte er meget lavtvoksende. Den findes således lettest ved forsigtigt at løfte planterne over en bakke, hvor eventuelle biller kan rystes af.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Amalus scortillum.

Hvornår ses den? Findes primært i sommerhalvåret.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 06-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator