Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Anthonomus sorbi (Anthonomus sorbi)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Anthonomus sorbi (Anthonomus sorbi)
Foto: Andreas Boe


Foto/billede af Anthonomus sorbi (Anthonomus sorbi)
Foto: Hjalte Kjærby


Foto/billede af Anthonomus sorbi (Anthonomus sorbi)
Foto: Elisabeth Siegel



Anthonomus sorbi

Anthonomus sorbi (læst 470 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2-2,4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er rødbrunlige, mens følehornene er gullige eller brungule med mørkere kølle. Hovedet, pronotum og dækvingerne omkring scutellum er sorte, den øvrige den af dækvingerne er rødbrune. Kroppen er beklædt med hvid behåring, som gør scutellum hvidt og danner 3 længdelinjer på pronotum samt 2 tværbånd på dækvingerne.

Lårenes tænder er meget svage, forskinnebenenes rodhalvdel er på indersiden meget svagt indbuet. Følehornenes 2. svøbeled er lidt længere end bredt. Snuden er hos hannen ca. så lang som hovedet og pronotum til sammen, hos hunnen lidt længere. Øjnene er svagt udstående. Pronotum er bredere end langt. Dækvingerne har tydelige punktstriber.

Forveksling: Kan ligne andre arter i slægten (Anthonomus), men disse har en noget anderledes farvetegning, meget kraftigere lårtænder og kraftigere indbuet inderside på skinnebenenes rodhalvdel. Desuden har de fleste af arterne mere hvælvede øjne.

Biologi: Arten lever på Hvidtjørn, Slåen og Almindelig Hæg. Larven antages at leve i blomsterknopperne.

Levested: Overdrev, skovbryn og andre soleksponerede steder med forekomst af foderplanterne.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Anthonomus sorbi.

Hvornår ses den? Maj-august, især talrig i maj.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 18-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 18-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator