Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Attactogenus plumbeus (Attactagenus plumbeus)
Foto: Nelly Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Attactogenus plumbeus (Attactagenus plumbeus)
Foto: Mathias Holm


Foto/billede af Attactogenus plumbeus (Attactagenus plumbeus)
Foto: Nelly Hansen



Attactogenus plumbeus

Attactagenus plumbeus (læst 706 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 5-9 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grå eller gråbrun som følge af tæt skælklædning. Benene er normalt sorte med spredt skælklædning, men kan også være tæt skælklædte og da helt brunlige eller grå. Følehornene er brunlige.

Kroppens behåring er kort og nedliggende. Følehornenes yderste svøbeled er ca. så lange som brede. Forskinnebenenes spids er ikke udvidet på ydersiden. Snuden er lidt længere end bred, bagtil foran øjnene med et tydeligt tværindtryk. Øjnene er stærkt hvælvede. Dækvingerne punktstriber er ret kraftige.

Forveksling: Kan især forveksles med Sandgråsnude (Philopedon plagiatus). Den adskilles ved at have længere snude med svagt og utydeligt tværindtrk foran øjnene, tværbrede yderste svøbeled og en udvidelse på ydersiden af forskinnebenenes spids. Desuden har den fin og opstående behåring og dækvingernes punktstriber er svagere.

Kan i øvrigt overfladisk ligne nogle af Strophosoma-arterne, som dog alle har smallere og mindre rundede dækvinger, bredere snude, slankere følehorn mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sandgråsnude, Strophosoma capitatum, Strophosoma faber, Strophosoma fulvicorne

Biologi: Arten lever på forskellige planter fra Ærteblomstfamilien, heriblandt arter af vikke, krageklo og på gyvel.

Levested: Overdrev, skovenge mm. Ofte på sandet bund.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle landsdele, men fra Sønderjylland, Fyn, Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm foreligger dog kun ældre fund.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Attactogenus plumbeus.

Hvornår ses den? Maj-juli

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 23-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator