Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Brachonyx pineti (Brachonyx pineti)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Brachonyx pineti (Brachonyx pineti)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Brachonyx pineti (Brachonyx pineti)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Brachonyx pineti (Brachonyx pineti)
Foto: Bo Valeur



Brachonyx pineti

Brachonyx pineti (læst 452 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,3-2,6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Næsten ensfarvet rødbrunlig, kun snuden er mørkere. Hele dyret undtagen snuden er beklædt med nedliggende grågule hår, som er tættest på hovedet og pronotum.

Kroppen er meget langstrakt. Benene er ret kraftige, med meget korte skinneben. Alle lårene er utandede. Snuden er blank og tydeligt krummet, ca. så lang som hovedet og pronotum tilsammen. Hovedet er kort med små og noget udstående øjne. Pronotum er bredere end langt og tilsmalnet fortil. Dækvingerne har tydelige punktstriber, mellemrummene er ikke bredere end punktstriberne.

Forveksling: En meget karakteristisk lille snudebille, som ikke bør kunne forveksles med andre arter.

Biologi: Arten er tilknyttet fyr, hvor larven minerer i fyrrenålene. Forpupningen finder ligeledes sted i nålene. Nogle af laverne udvikles til voksne allerede i efteråret, mens andre overvintrer.

Levested: Fyrreskove, heder mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Lolland-Falster, men den er ikke almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Brachonyx pineti.

Hvornår ses den? April-juli og august-november.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 16-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 16-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator