Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
6. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Coeliodes dryados (Coeliodes dryados)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Coeliodes dryados (Coeliodes dryados)
Foto: Nelly Hansen


Foto/billede af Coeliodes dryados (Coeliodes dryados)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Coeliodes dryados (Coeliodes dryados)
Foto: Mogens Skov Andersen



Coeliodes dryados

Coeliodes dryados (læst 314 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2-2,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Snuden er ensfarvet sort. Hovedet og pronotum er rødbrune eller sortbrune, sidstnævnte med hvidt skælklædte sider samt midtstribe. Dækvingerne er rødbrune med mørkere rod og søm. Skælklædningen danner her 3 tværbånd på hver dækvinge. Følehornene er sorte, ofte med lysere svøbe. Benene er rødbrune, i hvert fald baglårene har normalt mørkere rod.

Følehornssvøben er 7-leddet. Lårene er utandede. Snuden er lang og slank. Pronotum er bredere end langt. Dækvingernes stribemellemrum er bredere end striberne.

Forveksling: Den større Coeliodes ruber (2,5-3 mm) ligner meget, men hos den er snuden rødlig mod spidsen. Desuden har lårene på undersiden en lille hårknippe.

Coeliodes erythroleucos (2,5-2,8 mm) ligner lidt, men adskilles let ved at være helt rød. Derudover har pronotum sideknuder og dækvingernes tværbånd er normalt smallere end hos dryados.

Biologi: Lever på eg.

Levested: Steder med eg, både i og uden for skov.

Udbredelse: Arten er almindelig og kendt fra alle dele af landet undtagen Bornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Coeliodes dryados.

Hvornår ses den? April-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 06-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator