Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Curculio glandium (Curculio glandium)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Curculio glandium (Curculio glandium)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Curculio glandium (Curculio glandium)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Curculio glandium (Curculio glandium)
Foto: Ole Martin



Curculio glandium

Curculio glandium (læst 302 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 4,0-7,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppens overside, undtagen snuden, er brungul eller brun, på dækvingerne noget spættet. Snuden er sortbrun eller rødbrun. Følehornene og benene er brunlige, sidstnævnte med spredt skælklædning.

Lårene har på undersiden en kraftig tand. Følehornenes 4.-7. svøbeled samt køllen er ret slanke. Følehornssvøbens behåring er ikke særligt udstående. Snuden er hos hannen lidt over halvt så lang som kroppen (inkl. hovedet) og følehornene er indledede omtrent i midten, hos hunnen i hvert fald 0,8 gange så lang som kroppen og følehornene er indledede langt bag midten, således at afstanden fra indledningsstedet til snudens spids er 3 gange så stor, som fra indledningsstedet til snudens rod. Scutellum er ikke længere end bredt. Dækvingesømmen har bagtil ikke eller kun ganske svagt opstående hår.

Forveksling: Agernsnudebille (Curculio venosus) findes ligesom C. glandium på eg, men den adskilles let ved at have smallere scutellum, som er længere end bredt, og opstående hår ved den bagerste del af dækvingesømmen.

Nøddesnudebille (Curculio nucum) ligner rigtig meget, men den lever på hassel. Den kan adskilles ved at have tydeligt opstående behåring bagtil på dækvingerne langs sømmen. Derudover er følehornenes 4.-7. svøbeled samt køllen kraftigere. Hunnen kan yderligere adskilles ved at snuden er lidt kortere, højst 0,7 gange så lang som kroppen og ved at følehornene er indledede lidt tættere på snudens midte (afstanden fra indledningsstedet til snudens spids er således kun 2 gange så stor, som afstanden fra indledningsstedet til snudens rod)

I felthåndbogen kan du læse mere om: Nøddesnudebille, Agernsnudebille

Biologi: Arten lever på eg. Æggene lægges på de umodne agern i august. Larven lever herefter i agernet indtil oktober eller november hvorefter den graver sig ned i jorden. Forpupningen finder sted det efterfølgende forår. Den nye generation af voksne kommer frem i maj-juni. Arten søger ind i mellem til blomstrende hvidtjørn.

Levested: Arten er ret varmekrævende og foretrækker derfor soleksponerede egetræer.

Udbredelse: Den er i Jylland kendt fra Sønderjylland og Østjylland, hvor den ikke er helt almindelig. I den øvrige del af landet er den udbredt og ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Curculio glandium.

Hvornår ses den? Primært maj-september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 03-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 21-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, M.: Curculio glandium Marsham, 1802 - en ny dansk snudebille. - Entomologiske Meddelelser 56: 89-92.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator