Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mecinus pascuorum (Mecinus pascuorum)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mecinus pascuorum (Mecinus pascuorum)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Mecinus pascuorum (Mecinus pascuorum)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Mecinus pascuorum (Mecinus pascuorum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Mecinus pascuorum

Mecinus pascuorum (læst 131 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 1,5-2 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er sort, ofte med et skråt rødligt længdebånd på dækvingerne. Oversiden er dækket af tæt grålig eller hvid behåring, som hovedsagligt er nedliggende. På dækvingerne er den nedliggende behåring dog iblandet skråt opstående hår. Lårene er sorte mens skinnebenene og fødderne normalt er rødlige. Følehornene er rødlige med mørkere kølle og ofte også mørke ydre svøbeled (leddene inden køllen).

1. følehornsled er over dobbelt så langt som 2. følehornsled. Snuden er svagt krummet og næppe tilsmalnet mod spidsen, hos hannen lidt kortere end pronotum, hos hunnen ca. så lang som pronotum. Pronotum er bredest ved roden og her kun lidt smallere end dækvingerne ved skuldrene. Dækvingerne er ret korte og har punktstriber.

Forveksling: Ved første øjekast minder den om flere andre små snudebiller. De mest sandsynlige forvekslingsmuligheder er Gymnetron labile, G. rostellum og Tychius picirostris.

G. labile adskilles ved at dækvingernes rødlige tegning er anderledes formet og ved at dækvingernes hvide behåring primært er begrænset til den røde tegning. Derudover er 1. følehornsled kortere og ikke over dobbelt så langt som 2. følehornsled.

G. rostellum har tydeligere opstående og hvid behåring på dækvingerne. Generelt er behåringen normalt mere spredt end hos pascuorum og dækvingerne er helt sorte. Derudover er pronotum svagt tilsmalnet bagerst og er her tydeligt smallere end dækvingerne ved skuldrene.

Tychius picirostris er væsentligt slankere og har tydeligt tilsmalnet pronotum bagtil. Derudover er følehornskøllen hos denne art tydeligt længere.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gymnetron labile

Biologi: Lever på arter af Vejbred (Plantago sp.).

Levested: Overdrev, vejskråninger og lignende.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mecinus pascuorum.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt, men er mest talrig om sommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-02-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator