Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Leiosoma deflexum (Leiosoma deflexum)
Foto: Kristoffer Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Leiosoma deflexum (Leiosoma deflexum)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Leiosoma deflexum (Leiosoma deflexum)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Leiosoma deflexum (Leiosoma deflexum)
Foto: Mogens Skov Andersen



Leiosoma deflexum

Leiosoma deflexum (læst 551 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,4-2,8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespids. Benene er sorte med rødlige fødder, lårene med en lille men spids tand som er utydelig set oppefra, følehornene er rødlige med mørkere kølle. Kroppen er blankt sort, næsten nøgen. Pronotum er noget bredere end langt og groft punkteret. Dækvingerne er korte og brede med kraftige punktrækker.

Forveksling: En karakteristisk art, som er svær at forveksle med noget andet.

Baris laticollis er også blankt sort og har samme størrelse, men den adskilles let ved den meget smallere kropsform, ved at dækvingerne har striber, ikke punktrækker, ved svagt punkteret pronotum, længere snude mm.

Biologi: Lever på arter af Ranunkelfamilien, især Hvid anemone, Almindelig vorterod og Lav ranunkel. Larven lever ved rødderne og i den nederste del af stænglen.

Levested: Primært i løvskove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestsjælland og Bornholm. I Nordvestjylland er den ikke fundet efter 1960.

Tidligere betragtet som værende sjælden i Danmark, men den har spredt sig en del i de senere år, og er nu ret udbredt i løvskovsegne i den sydlige del af landet. Arten kan optræde i stort antal på de lokaliteter hvor den forekommer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Leiosoma deflexum.

Hvornår ses den? Marts-september

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 28-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 28-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator