Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

Atlas

: Otiorhynchus rugosostriatus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 6,5-7,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Den er mere eller mindre ensfarvet brunlig, forkoppen er dog ofte mørkere.

Snuden har på midten en længdefure. Pronotum er ensartet vortet. Dækvingerne er groft kornede og har opstående hår, skælklædning mangler. Hvert stribemellemrum har 2 rækker af hår.

1. svøbeled (2. følehornsled) er kortere end 2. svøbeled (3. følehornsled), de yderste svøbeled (leddene før køllen) er lidt længere end brede. Lårene er utandede.

Otiorhynchus rugosostriatus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Bo Ravnå

Forveksling

: Kan forveksles med den meget almindelige Jordbærøresnudebille (Otiorhynchus ovatus), men den adskilles let ved pronotums dybe længderynker. Se mere i artsbeskrivelsen her: www.naturbasen.dk/art?id=6353

Den sjældne Otiorhynchus ligneus ligner, men har mere iøjnefaldende opstående hår på dækvingerne, som kun er placeret i 1 række i hvert stribemellemrum. Den er desuden mindre (4,5-5,5 mm). Den findes udelukkende nær stranden, hvor den lever på Strandmalurt.

Otiorhynchus indefinitus (dieckmanni) kan ligne lidt ved første øjekast, men den har blandt andet meget bredere pronotum som er punkteret, ikke vortet.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele. Den blev tidligere betragtet som værende sjælden, men er efterhånden blevet ret almindelig.
Otiorhynchus rugosostriatus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært i sommerhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Otiorhynchus rugosostriatus baseret på Naturbasens observationer:
Otiorhynchus rugosostriatus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Otiorhynchus rugosostriatus - månedlig fordeling

Biologi

: Tilknyttet tørre habitater. Larven lever af rødderne af forskellige planter. Det voksne dyr er nataktivt. Den formerer sig partenogenetisk og kan, ligesom slægtens andre arter, ikke flyve eftersom flyvevinger mangler.

Levested

: Den findes ofte i haver og parker, men kan også findes i lysåbne skove, på havklinter mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:
roedliste.au.dk/data...

De senest indberettede arter i Naturbasen: