Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Phyllobius maculicornis (Phyllobius maculicornis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Phyllobius maculicornis (Phyllobius maculicornis)
Foto: Brian Willum Petersen


Foto/billede af Phyllobius maculicornis (Phyllobius maculicornis)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Phyllobius maculicornis (Phyllobius maculicornis)
Foto: Arne Kiis



Phyllobius maculicornis

Phyllobius maculicornis (læst 352 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 4-6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønt skælklædt. Følehornene er rødlige med normalt sort spids på følehornsskaftet (1. følehornsled) og mørk kølle. Benene er sorte med grøn skælklædning, oftest med rødlige eller delvist rødlige fødder.

Alle lår har på undersiden en kraftig tand. Følehornenes 2. svøbeled er lidt længere end det 1. Øjnene er ret små og tydeligt hvælvede. Snuden er lidt længere end bred og tydeligt afsat. Dækvingerne er ret flade og har opstående behåring, som dog kan være noget utydelig.

Forveksling: De største forvekslingsmuligheder er Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus), Bøgeløvsnudebille (P. argentatus) og P. arborator.

Nældesnudebille (længde: 6,5-8,5 mm) forekommer i to farvevarianter, den ene har røde ben og adskilles således let fra maculicornis, den anden har sorte ben og følehorn, sidstnævnte med lidt lysere rod. Følehornsskaftet er hos Nældesnudebille næsten helt lige, mens det hos maculicornis er tydeligt buet. Desuden har Nældesnudebille ikke opstående dækvingebehåring.

Bøgeløvsnudebille (længde: 4-6 mm) adskilles ved at have helt lyse følehorn og i hvert fald lyse skinneben. Den har i øvrigt større og svagere hvælvede øjne, svagere afsat snude og længere dækvingebehåring. Desuden har også pronotum opstående behåring hos denne art.

Phyllobius arborator (længde: 6-8 mm) adskilles ved, at lårenes rod og skinnebenene er lyse og ved at dækvingernes behåring er meget længere.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Nældesnudebille, Bøgeløvsnudebille, Phyllobius arborator, Phyllobius virideaeris

Biologi: Arten lever på flere forskellige løvtræer, heriblandt pil og birk.

Levested: Skove, haver, parker mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Phyllobius maculicornis.

Hvornår ses den? Maj-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 02-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 03-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator