Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pissodes validirostris (Pissodes validirostris)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pissodes validirostris (Pissodes validirostris)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Pissodes validirostris (Pissodes validirostris)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Pissodes validirostris (Pissodes validirostris)
Foto: Finn Krone



Pissodes validirostris

Pissodes validirostris (læst 492 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 5-6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Overvejende brun eller rødbrun. Oversiden er dækket af primært gule skæl, men det bagerste tværbånd er ofte hvidt ind mod sømmen, ligesom at de spredte skæl nær sømmen og på pronotum ofte er hvide. Det forreste tværbånd er smalt og ikke ret tydeligt.

Kroppen er ret smal. Lårene er utandede. Snuden er hos begge køn lidt kortere end pronotum. Pronotum er bredest foran roden med svagt buet bagrand. Dækvingernes punktstriber er svage.

Forveksling: Den kan forveksles med vores 2 andre Pissodes-arter, nemlig Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini) og Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus).

Lille Fyrresnudebille adskilles ved den bredere kropsform, tydeligere buede bagrand på pronotum og kraftigere punktstriber på dækvingerne. Desuden er dækvingernes forreste tværbånd smallere og mindre tydeligt.

Stor Fyrresnudebille er ligeledes tydeligt bredere og adskilles yderligere ved at skælklædningen udelukkende er gul og ved at dækvingernes bagerste tværbånd er smallere. Den er desuden større, idet den måler 6,5-8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen

Ved første øjekast kan den måske ligne arter i slægten Hylobius, heriblandt Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis), men de har væsentligt anderledes pronotum- og dækvingetegninger og anderledes kropsform, blandt andet smallere pronotum. Desuden er følehornene hos disse arter indledede nær spidsen af snuden, mens de ved Pissodes er indledede nær midten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lille Fyrresnudebille, Stor Fyrresnudebille, Stor Nåletræsnudebille

Biologi: Den lever på fyr. Larven lever i koglerne, hvor den spiser aksen.

Levested: Fyrreskove.

Udbredelse: Sjælden og rødlistet VU. Den er kun kendt fra Læsø, Hornbæk Plantage og Asserbo.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pissodes validirostris.

Hvornår ses den? April-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 26-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER=





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator