Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Orchestes rusci (Orchestes rusci)
Foto: Erik Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | ædespor | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Orchestes rusci (Orchestes rusci)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Orchestes rusci (Orchestes rusci)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Orchestes rusci (Orchestes rusci)
Foto: Mogens Skov Andersen



Orchestes rusci

Orchestes rusci (læst 726 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,2-2,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Benene er sorte med rødlige fødder, følehornene er rødlige. Kroppen er sort med hvid eller gullig nedliggende behåring, som danner en smal plet bag det sorte scutellum og 2 tværbånd, som ofte er opløst i mindre pletter.

Baglårene er tydeligt fortykkede. Alle lår er utandede. Pronotum er meget bredere end langt. Dækvingerne har tydelige punktstriber.

Forveksling: Kan ved første øjekast minde om Orchestes signifer, men den kan hurtigt adskilles ved at dækvingernes hvide behåring danner et helt anderledes mønster, blandt andet bestående af en bred rodplet, som fortsætter ned langs sømmen i 2. stribemmellemrum. Yderligere har den rødlige skinneben og udstående behåring på pronotums sider og skuldrene. Den lever på eg.

Arter af slægten Tachyerges kan også ligne, men de adskilles ved at scutellum er tæt hvidt behåret. I øvrigt er dækvingernes tværbånd anderledes formet. Tachyerges salicis adskilles yderligere ved at have sorte fødder. De lever næsten udelukkende på pil, aldrig på birk.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Orchestes signifer, Tachyerges salicis

Biologi: Arten lever på birk, hvor larven minerer i bladene.

Levested: Løvskove, moser og andre steder med birk.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Lolland-Falster. En almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Orchestes rusci.

Hvornår ses den? April-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 25-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 25-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator