Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus)
Foto: Knud Ellegaard


Foto/billede af Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Lille Fyrresnudebille (Pissodes castaneus)
Foto: Ole Martin



Lille Fyrresnudebille

Pissodes castaneus (læst 470 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 4,5-6,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Overvejende brun eller rødbrun. Oversiden er dækket af gule og hvide skæl. På pronotum skælklædningen næsten udelukkende hvid. Dækvingernes skælklædning danner et tværbånd foran midten og et bagved midten. Det forreste er helt gult, mens det bagerste bliver hvidt mod sømmen. Den øvrige, mere spredte skælklædning er ligeledes gul mod siderne og hvid mod sømmen.

Lårene er utandede. Snuden er hos hannen lidt kortere end pronotum, hos hunnen ca. så lang som pronotum. Pronotum er bredest ved roden og herfra tilsmalnet fremefter. Dækvingerne har ret kraftige punktstriber.

Forveksling: Den ligner Danmarks 2 andre Pissodes-arter, nemlig Stor Fyrresnudebille (Pissodes pini) og Pissodes validirostris. Førstnævnte adskilles ved kun at have gul skælklædning og smallere tværbånd bagtil på dækvingerne. Desuden har den kraftigere punktstriber på dækvingerne og pronotum er bredest noget foran midten. Den er større idet den måler 6,5-8 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Den væsentligt mere almindelig end Lille Fyrresnudebille.

P. validirostris har en smallere kropsform, mindre buet bagrand på pronotum og svagere punktstriber. Desuden er snuden hos begge køn kortere end pronotum og dækvingernes forreste tværbånd er smallere og mindre tydeligt. Den er meget sjælden og rødlistet VU.

Ved første øjekast kan den måske ligne arter i slægten Hylobius, heriblandt Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis), men de har væsentligt anderledes pronotum- og dækvingetegninger og anderledes kropsform, blandt andet smallere pronotum. Desuden er følehornene hos disse arter indledede nær spidsen af snuden, mens de ved Pissodes er indledede nær midten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Pissodes validirostris, Stor Fyrresnudebille, Stor Nåletræsnudebille

Biologi: Arten lever på fyr. Æggene lægges især på yngre træer, som er svækkede, f.eks. grundet svampeangreb. Larven lever i barken.

Levested: Fyrreskove.

Udbredelse: Arten angives at være ret udbredt i de danske fyrreplantager, men ikke almindelig. Den er fundet i alle landsdele undtagen Fyn og Lolland-Falster. I Sønderjylland og Nordvestjylland foreligger dog kun ældre fund.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Fyrresnudebille.

Hvornår ses den? April-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 26-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator