Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Bladrandbille (Sitona sulcifrons)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Bladrandbille (Sitona sulcifrons)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Lille Bladrandbille (Sitona sulcifrons)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Lille Bladrandbille (Sitona sulcifrons)
Foto: Ulf Bjerre



Lille Bladrandbille

Sitona sulcifrons (læst 250 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 3-3,7 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Oversiden er brunlig med svagt kobberskær. Kroppen har på siden en smal, hvid og skarpt afsat stribe (kan ikke ses oppefra). Følehornene og benene er rødlige eller brunlige.

Oversidens skælklædning er tynd og overvejende bestående af meget smalle skæl. Snuden og panden har et kraftigt længdeindtryk og er konkave samt kraftigt punkterede. Panden har ikke tydelige øjenhår. Pronotum er fint og tæt punkteret samt en anelse bredere end langt. Dækvingerne er ret korte og mangler opstående børster. Bugen er langs midten overvejende behåret.

Forveksling: Ved første øjekast kan den minde om flere andre Sitona-arter. Nogle af disse, heriblandt Kløverrandbladbille (Sitona hispidulus), kan adskilles ved at have opstående dækvingebørster. Blandt arterne uden dækvingebørster er der en del forvekslingsmuligheder, f.eks. Sitona ambiguus, som er en anden lille og almindelig Sitona-art, men hos disse er oversiden beklædt med meget brede skæl og den tydelige hvide sidestribe mangler.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kløverbladrandbille

Biologi: Arten lever på ærteblomstrede, hvoraf kløver (Trifolium sp.) er blandt favoritterne.

Levested: Overdrev, kystklinter, enge, vejkanter, grusgrave mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet undtagen Nordjylland. En almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Bladrandbille.

Hvornår ses den? Primært i sommerhalvåret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 07-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 08-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator