Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kompostskyggebille (Alphitophagus bifasciatus)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kompostskyggebille (Alphitophagus bifasciatus)
Foto: Kristoffer Hansen


Foto/billede af Kompostskyggebille (Alphitophagus bifasciatus)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Kompostskyggebille (Alphitophagus bifasciatus)
Foto: Lars Thomas



Kompostskyggebille

Alphitophagus bifasciatus (læst 196 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: Længde: 2,2-2,5 mm. Hovedet og pronotum er rustrøde eller gulbrune, ofte dog delvist mørkere. Dækvingerne er sortbrune med gullig eller rødgul farvetegning bestående af en stor plet foran midten, et tværbånd bag midten og en spidsplet. Benene og følehornene er gullige.

Kroppen er noget oval, oversiden er meget kort og nedliggende behåret. Følehornene er tydeligt fortykkede mod spidsen. Hovedet og pronotum er fint og ret tæt punkterede. Pronotum er bredest langt bag midten, bagtil en anelse tilsmalnet, fortil ret stærkt tilsmalnet. Dækvingerne har fine punktstriber.

Forveksling: Nogle Mycetophagus-arter kan overfladisk ligne, særligt M. quadriguttatus, populi og piceus, men de har tydeligere behåret overside og mere parallelsidede dækvinger. M. quadriguttatus findes ofte de samme steder som Kompostskyggebille, så det er særligt den man skal være opmærksom på.

Biologi: Både larven og det voksne dyr lever af dødt organisk materiale i gærende kompost, mødding eller indendørs i f.eks. stalde og hønsehuse. Den kan også findes i rådnende træsvampe.

Levested: Udendørs vil den blandt andet kunne træffes i haver, parker og skove.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland. Den er ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kompostskyggebille.

Hvornår ses den? Arten kan findes det meste af året.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 08-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 08-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator