Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Strandrovbille (Cafius xantholoma)
Foto: Andreas Boe

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Strandrovbille (Cafius xantholoma)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Strandrovbille (Cafius xantholoma)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Strandrovbille (Cafius xantholoma)
Foto: Bo Valeur



Strandrovbille

Cafius xantholoma (læst 453 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 7-9 mm. Kroppen er normalt sort med 2-4 gule hårpletter på hvert rygled, undtagen det sidste rygled, hvor pletterne kun er svagt antydede eller manglende. Følehornene er sorte mens benene er gulbrune, dog ofte med mørkere skinneben og lårspidser.

Hovedet er blankt, næsten firkantet og mindst så bredt som pronotum, mellem øjnene med to store gruber og bagved øjnene kraftigt punkteret. Hovedet er bagtil pludseligt og stærkt indsnøret. Pronotum er blankt og er tilsmalnet bagud, omkring midten med flere store grubepunkter. Dækvingerne er tæt behårede og punkterede og derfor matte, meget længere og bredere end pronotum.

Variation: Forekommer i en form med rødbrune pronotumsider, rødbrune eller gulbrune dækvinger og brunlig bagkrop med lysere kanter. Denne form betragtes som værende sjælden i Danmark.

Forveksling: Den bør som udgangspunkt ikke kunne forveksles med andre arter.

Dog kan en anden strandart, Remus sericeus, minde lidt om i kropsformen, men den har tæt og meget finere punkteret forkrop med tæt behåring og en ophøjet længdemidtstribe på pronotum. Desuden er den mindre, idet den måler 5-6 mm.

Biologi: Arten er tilknyttet strande, hvor den oftest findes i tang.

Levested: Strande

Udbredelse: En meget almindelig art på strande i det meste af landet. I Vestjylland er arten dog ikke blevet observeret efter 1960.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Strandrovbille.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt, men den findes oftest i sommerhalvåret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 23-01-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 23-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator