Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus)
Foto: Torben Andersen

Galleri:
Seneste billeder | 1K | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus)
Foto: Torben Andersen


Foto/billede af Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus)
Foto: Kurt Knudsen



Kortnæbbet Gås

Anser brachyrhynchus (læst 13327 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Kortnæbbet gås har en længde på 60-75 cm og en vægt 1,8 2,9 kg. Det er dermed en mellemstor art blandt de grå gæs.

Både gåsens hoved og hals er mørkebrunt og står i kontrast til den lyse grålige underside. Oversiden er brunlig med lyse fjerbræmme. Næbbet er kort og sort med et lyserødt bånd af varierende størrelse. Benene er lyserøde (pink, deraf det engelske navn pink-footed goose).

I luften virker den korthalset. Undersiden af vingerne er mørke, mens oversiden af vingerne viser en tydelig lysegrå forvinge, dog ikke så lys som hos grågås. Stemmen er en høj udgave af grågåsens gentaget i et hurtigere tempo.

Variation: Hos nogle individer kan benfarven variere over i orange.

Forveksling: Den kortnæbbede gås kan kendes fra sædgåsen på de lyse felter på forvingen, en blegere kropsfarve, der står i større kontrast til hoved og hals, og benfarven. Der er dog enkelte individier, der har orange ben, og da der også er sædgæs med lyserøde ben kan sidstnævnte ikke bruges hundrede procent. Yderligere kan tundrasædgåsens fremtoning bygningsmæssigt især hos unge fugle minde om den kortnæbbede. Derfor er den lyse forvinge og den lysere krop i forhold til hoved/hals det bedste kendetegn.

I bestemte belysninger kan forvingen syne så lys, at det kan lede tankerne hen på grågås, så også her er kontrasten mellem hoved/hals et godt kendetegn. Dertil kommer den kortere hals samt på kortere hold det korte næb med sorte aftegninger.

Overfor ung blisgås er den lyse forvinge og sorte felter på næbbet gode kendetegn.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sædgås, Grågås, Blisgås

Biologi: Den population af kortnæbbede gæs, der træffes i Danmark ankommer til ynglepladserne sidst i Maj. Reden anlægges på den indre tundra, småøer og klippeskråninger, gerne i havfuglekolonier, og æglægningen påbegyndes med det samme. Gennemsnitlig kuldstørrelse er 4.

Arten lever af planteføde.

Levested: I Danmark træffes kortnæbbet gås i træktiden og om vinteren fra Limfjorden i nord, ned langs den jyske vestkyst til Vadehavet i syd samt i SØ Danmark. Kortnæbbet gås er knyttet til enge og i højere og højere grad dyrkede marker hvor den søger føde. Den overnatter i søer og lavvandede kystområder.

Udbredelse: Kortnæbbet gås yngler i Østgrønland, Island og Svalbard. Den træffes under trækket i Norge, Sverige, Danmark, Holland, Belgien og Storbritannien. I kolde vintre også i Frankrig. Der er to populationer. En der yngler i Grønland og Island og hovedsagelig overvintrer i Storbritannien, og en der yngler på Svalbard og overvintrer i Danmark, Holland og Belgien. Der er dog en lille udveksling mellem de to populationer, især i kolde vintre.

De fugle der ses i Danmark trækker herned via Norge, hvor den ankommer i september. Hovedparten af fuglene raster langs den jyske vestkyst og Limfjorden. Nogle flokke trækker dog gennem Østersøen og optræder således i Sydsjælland samt Lolland Falster. Sidstnævnte synes at blive vinteren over mens fuglene langs vestkysten trækker videre til Holland/Belgien. Der sker et tilbagetræk allerede fra slutningen af december afhængigt af vejret.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kortnæbbet Gås.

Hvornår ses den? I Danmark træffes kortnæbbet gås fra september til maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Niels J. Henriksen d. 28-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 20-10-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jesper Madsen, Gill Cracknell and Tony Fox: Goose Populations of the Western Palearctic




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator