Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Paederus fuscipes (Paederus fuscipes)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Paederus fuscipes (Paederus fuscipes)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Paederus fuscipes (Paederus fuscipes)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Paederus fuscipes (Paederus fuscipes)
Foto: Hjalte Kjærby



Paederus fuscipes

Paederus fuscipes (læst 825 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 6,5-7 mm. Slægten Paederus er meget karakteristisk med det rødgule pronotum og den overvejende rødgule bagkrop samt metalliske dækvinger og sort hoved. I Danmark har vi kun to forvekslingsmuligheder, som der kan læses nærmere om under forvekslings-afsnittet.

Følehornene er brunsorte med rødgul rod. Benene er ret tynde og overvejende rødgule med sorte lårspidser og mørkere ydre fodled. Pronotum er længere end bredt, ikke eller svagt tilsmalnet bagud og tydeligt smallere end dækvingerne. Dækvingerne er metallisk blå eller blågrønne, kraftigt punkterede og betydeligt længere end pronotum.

Forveksling: De eneste forvekslingsmuligheder er Giftig rovbille (Paederus riparius) og Paederus littoralis.

Giftig rovbille ligner mest og adskilles ved at pronotum er ca. så bredt som dækvingerne og bredest langt foran midten, herfra tydeligt tilsmalnet bagud. I øvrigt er dækvingerne kun lidt længere end pronotum.

Paederus littoralis adskilles let ved at pronotum er en anelse bredere end langt og dermed meget kortere samt ved at dækvingerne er meget korte, næppe længere end pronotum

I felthåndbogen kan du læse mere om: Giftig Rovbille, Paederus littoralis

Biologi: Arten er dagaktiv og lever som rovdyr. Den er i stand til at udskille et giftstof kaldt pederin, som kan give udslæt ved kontakt med huden.

Levested: Findes på åbne og fugtige lokaliteter, typisk nær strande, f.eks. på strandenge.

Udbredelse: Kendt fra Sønderjylland, Østjylland og Nordjylland samt fra alle dele af øerne på nær Sydsjælland. På Bornholm og i Nordøstsjælland er den dog ikke fundet efter 1960.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Paederus fuscipes.

Hvornår ses den? April-september. Da den overvintrer som voksen kan den blandt andet findes i stormopskyl om vinteren.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 20-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 20-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 57 - Biller XV. Rovbiller 1. del.

en.wikipedia.org:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator