Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stenus brunnipes (Stenus brunnipes)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stenus brunnipes (Stenus brunnipes)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Stenus brunnipes (Stenus brunnipes)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Stenus brunnipes (Stenus brunnipes)
Foto: Kenneth Persson



Stenus brunnipes

Stenus brunnipes (læst 362 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: Ca. 3-4,5 mm. Kroppen er sort. Benene er rødbrunlige med mørkere knæ og ofte også skinneben. Følehornene er sorte.

Forkroppen er kraftigt og tæt punkteret. Hovedet er ca. så bredt som dækvingerne. Pronotum er ca. så bredt som langt. Dækvingerne er langs sømmen en anelse kortere end pronotum. Bagkroppen er ret kraftigt samt tæt punkteret og har ukantede sider, med undtagelse af første bagkropsled, som har en fin sidekant. 4. fodled er kort tvelappet og en anelse bredere end 2. og 3. fodled. 1. fodled er højst så langt som kloledet. Bagfødderne er meget kortere end bagskinnebenene.

Forveksling: Der er en del arter, som ligner ved første øjekast, men mange af disse adskilles ved at have tydelige kanter på bagkroppen. Dette er gældende for eksempelvis Stenus humilis.

Når først man har bemærket den ukantede bagkrop, så vil Stenus latifrons, nigritulus og fulvicornis være de eneste nævneværdige forvekslingsmuligheder.

Stenus latifrons har også rødbrunlige ben og er klart den største forvekslingsmulighed. Den adskilles ved at 4. fodled er dybere tvelappet og tydeligt bredere end 2. fodled. Desuden er følehornene lidt lysere end hos brunnipes og kroppen er finere punkteret.

Stenus fulvicornis har ligeledes rødbrunlige ben, men den adskilles let ved at følehornene er overvejende gule med sort 1. og 2. led.

Stenus nigritulus adskilles ved at have fuldstændigt sorte ben. Desuden er den kraftigere med blandt andet bredere dækvinger, som langs sømmen er tydeligt længere end pronotum. Oversiden har tydeligere hvidlig behåring end hos brunnipes.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stenus latifrons, Stenus fulvicornis

Biologi: Den er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund.

Levested: Fugtige skove, enge, grøfter, ved vandløb og vandhuller mm.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stenus brunnipes.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt, men den er noget fåtallig i højsommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 07-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 23-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 57, Rovbiller 1. del.

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator