Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stenus cicindeloides (Stenus cicindeloides)
Foto: Thomas Holm

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stenus cicindeloides (Stenus cicindeloides)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Stenus cicindeloides (Stenus cicindeloides)
Foto: Brian Willum Petersen


Foto/billede af Stenus cicindeloides (Stenus cicindeloides)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Stenus cicindeloides

Stenus cicindeloides (læst 406 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 5,3-5,8 mm. Kroppen er sort. Lårenes inderste halvdel og ofte også skinnebensspidserne er gullige, den resterende del af benene er sort. Kæbepalperne og følehornene er gullige, sidstnævnte oftest lidt mørkere mod spidsen.

Forkroppen er tæt og meget groft punkteret. Hovedet er en anelse bredere end pronotum og tydeligt smallere end dækvingerne. Pronotum er ca. så langt som bredt. Dækvingerne er langs sømmen lidt længere end pronotum. Bagkroppens sider har ikke tydelige kanter, undtagen helt fortil. Bagfødderne er betydeligt kortere end bagskinnebenene. 4. fodled er tydeligt tvelappet.

Forveksling: De største forvekslingsmuligheder vil være Stenus solutus og similis, som ved første øjekast ligner en del og har næsten samme størrelse. Begge har dog meget finere punkteret forkrop. S. solutus adskilles yderligere ved at have mere tydelig hvid behåring og mere bleggule ben med mindre sort farvetegning. S. similis adskilles yderligere ved at have sort 1. følehornsled og ved at kun knæene er sorte.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stenus similis, Stenus solutus

Biologi: Arten er som mange andre arter i slægten nært tilknyttet fugtig bund. I forbindelse med oversvømmelse søger dyrene op i vegetation eller bliver skyllet i land i opskylsbunker, hvor de ofte kan findes i antal. I varmt vejr er de ofte aktive og kan da ses løbe i vegetationen.

Levested: Moser, bredder af søer og vandhuller samt andre fugtige naturtyper.

Udbredelse: Arten er almindelig og fundet i alle landsdele.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stenus cicindeloides.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 28-01-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 31-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 57, Rovbiller 1. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator