Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tachyporus nitidulus (Tachyporus nitidulus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tachyporus nitidulus (Tachyporus nitidulus)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Tachyporus nitidulus (Tachyporus nitidulus)
Foto: Ebbe Kristensen


Foto/billede af Tachyporus nitidulus (Tachyporus nitidulus)
Foto: Kristoffer Hansen



Tachyporus nitidulus

Tachyporus nitidulus (læst 448 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 2-3 mm. Oftest er hovedet og pronotums midte mere eller mindre brunlige, mens pronotums sider er gullige. Dækvingerne er typisk gulbrune med mørkere rod. Bagkroppen er normalt brun eller brunsort, med lidt lysere tværbånd og bagrand på de enkelte rygled. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte ikke eller kun svagt mørkere mod spidsen.

Kroppen er smal og flad. Følehornenes 9. og 10. led er ca. så lange som brede. Kæbepalpernes næstsidste led er ikke over dobbelt så langt som bredt, og endeleddet er ikke længere, end næstsidste led er bredt. Hovedet og pronotum er ubehårede. Dækvingerne er parallelsidede og har ret tydelig nedliggende behåring, som er fin og tæt. Bagkroppen er langt tilspidset.

Variation: Arten varierer en del i farve, og kan også have ensfarvet gulbrun krop.

Forveksling: Den er væsentligt slankere end vores andre Tachyporus-arter. Tachyporus pusillus kan ligne i farvetegningen, men den er generelt mørkere, med blandt andet næsten helt sort bagkrop og mørkere følehorn.

Sortplettet Agerrovbille (Tachyporus hypnorum) adskilles let ved at pronotum har en skarpt adskilt gul siderand og midtpartiet er helt sort. Derudover er dækvingerne mere rødlige med tydelige sorte siderande.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sortplettet Agerrovbille

Biologi: Primært tilknyttet fugtig bund, hvor den lever i mos og løv. Den findes desuden ofte i opskyl.

Levested: Enge, strandenge, moser, fugtige skove mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tachyporus nitidulus.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt, eftersom de voksne dyr overvintrer. Den er dog noget fåtallig midt på sommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 22-01-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 22-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator