Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Martin Bjerg
    Foto: Martin Bjerg
  • Fotograf: Jakob Sørensen
    Foto: Jakob Sørensen

Atlas

: Guldgrubet Pragtbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 10-14 mm. Overvejende kobbergylden eller metalgrøn. Hver dækvinge har 3 flade gyldne gruber, hvoraf den forreste ved dækvingernes rod ofte er noget utydelig.

Kroppen er ret bred med tæt og ret fin punktur. Forlårene er fortykkede og har på indersiden en stor og stumpvinklet tand. Følehornene er korte og savtakkede fra 4. led, hvilket dog kan være svært at se, når dyret betragtes oppefra. Øjnene er store, og på issen ret kort adskilte fra hinanden. Pronotum er meget bredere end langt. Dækvingerne har hver 2 tydelige samt normalt 2 svage længderibber.

Guldgrubet Pragtbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Med dækvingernes gyldne gruber er arten let kendelig.

Udbredelse

: Arten er i nyere tid kun kendt fra Nordøstsjælland. En sjælden art, som er rødlistet NT i Danmark.
Guldgrubet Pragtbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Guldgrubet Pragtbille baseret på Naturbasens observationer:
Guldgrubet Pragtbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Guldgrubet Pragtbille - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i barken af soleksponerede bøgestammer, sjældnere andre løvtræer. Forpupningen sker i barken eller mellem barken og veddet. Det voksne dyr kan findes på barken af yngletræet. Den er meget aktiv i solskin og kan være svær at komme tæt på.

Levested

: Gammel løvskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste

roedliste.au.dk/data...

De senest indberettede arter i Naturbasen: