Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Zeugophora frontalis (Zeugophora frontalis)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Zeugophora frontalis (Zeugophora frontalis)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Zeugophora frontalis (Zeugophora frontalis)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Zeugophora frontalis (Zeugophora frontalis)
Foto: Mathias Holm



 Zeugophora frontalis (Zeugophora frontalis) (læst 135 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Megalopodidae (Megalopodidae)

Kendetegn: Længde: 3-4,5 mm. Kendetegnet ved sorte dækvinger og overvejende sort hoved i kombination med rødgult pronotum med stumpe sideknuder.

Følehornenes inderste 3-4 led er rødgule, de efterfølgende mørke. Benene er ensfarvede rødgule. Hovedet er rødgult foran øjnene og har yderligere et smalt rødgult parti bag ved øjnene. Pronotum er ret spredt punkteret. Dækvingerne er tæt og kraftigt punkterede

Forveksling: Bør kun kunne forveksles med Zeugophora flavicollis, som adskilles ved spidse sideknuder på pronotum, mørke baglår og endelig dækvingernes svage punktur og korte behåring.

En anden art i slægten, Zeugophora subspinosa, er umiskendelig med det gule hoved. Der henvises alligevel til den her, da de ofte kan findes sammen

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gulhalset bladbille, Pukkelbladbille

Biologi: Lever på arter af poppel, heriblandt bævreasp. Artens levevis formodes at være som hos Zeugophora flavicollis: Det voksne dyr gnaver på bladenes underside. Æggene lægges i juni-juli på bladenes underside. Larverne minerer i bladene. Forpupningen sker i jorden.

Levested: Skove med arter af poppel, typisk bævreasp. Kan dog også findes på enkeltstående træer.

Udbredelse: Fundet i alle landsdele pånær Nordvestjylland, Nordvestsjælland og Sydsjælland. En sjælden art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Zeugophora frontalis.

Hvornår ses den? De danske fund af arten er gjort i maj-september.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 02-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 02-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator