Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dasytes aeratus (Dasytes aeratus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dasytes aeratus (Dasytes aeratus)
Foto: Klaus Bek Nielsen


Foto/billede af Dasytes aeratus (Dasytes aeratus)
Foto: Klavs Nielsen


Foto/billede af Dasytes aeratus (Dasytes aeratus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Dasytes aeratus

Dasytes aeratus (læst 1172 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Malakitbiller (Dasytidae)

Kendetegn: Længde: 4-5,2 mm. Ben og følehorn er sorte, undertiden er 2. følehornsled dog lidt lysere. Kroppen er blankt sort med svagt blyagtigt, grønligt eller blåsort metalskær samt opstående og ret lang sort behåring iblandet fin og nedliggende grålig behåring.

Hos hannen er følehornene meget længere end hovedet og pronotum tilsammen, hos hunnen ca. så lange som hoved og pronotum tilsammen. Hannen har tydeligt større øjne end hunnen og smallere og svagere udvidede dækvinger.

Forveksling: Med de sorte ben og følehorn udelukkes den ellers lignende Dasytes plumbeus.

Blå malakitbille (Dasytes caeruleus) adskilles ved at være tydeligt metalblå og større (minimum 5,5 mm).

Den meget sjældne Dasytes nigrocyaneus (rødlistet CR) ligner, og er måske endda den største forvekslingsmulighed, men den adskilles ved at den nedliggende behåring er mørkebrun og meget utydelig.

Endelig kan Dasytes niger ligne, men den adskilles ved at være bredere og kraftigere samt helt sort. Pronotum har i hver side indenfor sideranden en kraftig længdefure. I øvrigt er den normalt mindre (3,5-4,5 mm).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dasytes plumbeus, Blå Malakitbille

Biologi: Arten er blomstersøgende og kan træffes i f.eks. hvidtjørn og blomstrende skærmplanter sidst på foråret og først på sommeren. Larven lever i dødt ved.

Levested: Steder med blomster i eller i nærheden af skov.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland og er ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dasytes aeratus.

Hvornår ses den? Maj-juni

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 13-01-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 13-01-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

coleo-net.de

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator