Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sortbenet Øjenløber (Elaphrus uliginosus)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sortbenet Øjenløber (Elaphrus uliginosus)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Sortbenet Øjenløber (Elaphrus uliginosus)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Sortbenet Øjenløber (Elaphrus uliginosus)
Foto: Mathias Holm



Sortbenet Øjenløber

Elaphrus uliginosus (læst 314 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 8,5-9,5 mm. Kroppen er mørkt bronzefarvet, på dækvingerne med violette øjepletter, mens benene og følehornene er sorte med grønt, blåt eller violet metalskær.

Hovedet og pronotum er temmeligt tæt punkterede. Pronotum er mindst så bredt som hovedet og har flere dybe gruber omkring midten. Pronotums sider er kraftigt buede og har brede rande, baghjørnerne er skarpe. Dækvingerne er tæt punkterede og har mellem øjepletterne en række ophøjede blanke felter.

Forveksling: Arten kan især forveksles med Kobberfarvet Øjenløber (Elaphrus cupreus), som er langt mere almindelig. Den adskilles ved at have delvist rødgule skinneben. Desuden har den smallere pronotum med svagere buede sider, smallere siderande samt mindre dybe gruber og dækvingerne er mellem øjepletterne og de blanke partier mere spredt punkterede.

Grøn Øjenløber (Elaphrus riparius) adskilles normalt let ved den grønlige farve. Desuden har den delvist rødgule skinneben og tættere punktur på dækvingerne, hvilket får oversiden til at fremstå mere mat.

Grubeløber (Blethisa multipunctata) kan måske ligne ved første øjekast, men på grund af manglen af violette øjepletter, anderledes formet pronotum uden gruber mm. bør den ikke kunne forveksles.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kobberfarvet Øjenløber, Grøn Øjenløber, Grubeløber

Biologi: Arten er tilknyttet fugtig og lysåben bund, ofte med mosser og lav vegetation

Levested: Moser og kær, ofte kystnært.

Udbredelse: Arten er sjælden i Danmark og kun kendt fra ca. 7 lokaliteter efter 1960. I nyere tid er den kendt fra Nordvestjylland, Nordjylland, Nordvestsjælland og Lolland-Falster.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sortbenet Øjenløber.

Hvornår ses den? Den er mest talrig i forsommeren, men kan findes hele året. I vinterhalvåret kan den findes i opskyl efter højvande.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-01-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 11-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Den danske rødliste:

- se linket HER

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator