Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Grubeløber (Blethisa multipunctata)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Grubeløber (Blethisa multipunctata)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Grubeløber (Blethisa multipunctata)
Foto: Lars S. Madsen


Foto/billede af Grubeløber (Blethisa multipunctata)
Foto: Maja Møholt



Grubeløber

Blethisa multipunctata (læst 1013 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 11-13 mm. Kendelig ved kroppens mørke og bronzefarvede metalskær samt dækvingernes dybe gruber.

Kroppens siderande er kobberfarvede eller grønlige. Følehornene er sorte og ret korte. Benene er ligeledes sorte. Hovedet har mellem øjnene to tybe længdefurer. Pronotum er bredere end langt og tydeligt bredere end hovedet over øjnene. Yderligere har pronotum bredt afsatte siderande samt dybe rodgrober og er bagtil tilsmalnet. Dækvingerne har fine punkstriber, i mellemrummene en række dybe gruber, hhv. 4-5 i 3. stribemellemrum og 2-3 i 5. stribemellemrum. Punkterne og gruberne er bronze- eller guldfarvede.

Forveksling: Med de meget dybe gruber på dækvingerne vil forveksling næsten kun kunne ske med Elaphrus-arterne (Øjenløbere), som dog let adskilles dækvingernes farvestrålende øjepletter og manglende punkstriber. Pronotum har i øvrigt kun meget smalt afsatte siderande og er ca. så bredt som hovedet over øjnene. Kun en af arterne har sorte skinneben ligesom Grubeløber har, nemlig Sortbenet øjenløber (Elaphrus uliginosus), som ud over de ovennævte karakterer også adskilles ved dybe gruber på pronotum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sortbenet Øjenløber, Kobberfarvet Øjenløber

Biologi: Nævnes at leve på åben og meget fugtig bund ved både moderat næringsrige og næringsfattige moser og søer, men der er her på siden også gjort observationer ved meget næringsrige markvandhuller. Yngler i foråret.

Levested: Åben og fugtig bund ved moser, søer og vandhuller

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele, men er sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Grubeløber.

Hvornår ses den? Mest talrig i maj-juni

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 08-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 11-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 1

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator