Bleggul SivløberDromius melanocephalus (læst 783 gange)
Klasse: Insekter (Insecta) Orden: Biller (Coleoptera) Familie: Løbebiller (Carabidae)
Kendetegn: 3,4-3,8 mm. Kendelig ved den gullige krop med sort hoved samt ved at pronotums baghjørner ikke er udstående og 4. fodled er simpelt (ikke tvelappet).
Følehorn og ben er gullige mens hovedet er sort. Pronotum er rødgult og meget jævnt tilsmalnet bagud. Dækvingerne er gule, ofte med smalt brunlig søm. Forveksling: Største forvekslingsmulighed er Demetrias atricapillus, som adskilles ved at have tydeligt tvelappet 4. fodled samt smallere og længere pronotum med udstående baghjørner.
Slægtens andre arter ligner meget i kropsform, men de har alle udbredte sorte aftegninger på dækvingerne og bør derfor ikke kunne forveksles. I felthåndbogen kan du læse mere om: Demetrias atricapillus Biologi: Yngler i foråret og den nye generation kommer frem i efteråret. Overvintrer som voksen, blandt andet under bark. Levested: Arten er ikke kræsen i sit valg af levested og kan blandt andet findes på overdrev, enge og i klitter.
Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bleggul Sivløber. Hvornår ses den? Findes oftest i yngesæsonen i foråret. Mest fåtallig i sommeren indtil den nye generation kommer frem i efteråret. Status: Arten er almindelig i Danmark [?]
Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 18-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 18-12-2017. Se historik. Litteratur brugt til denne beskrivelse: Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.
Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 2 |