Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Aksløber (Zabrus tenebrioides)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Aksløber (Zabrus tenebrioides)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Aksløber (Zabrus tenebrioides)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Aksløber (Zabrus tenebrioides)
Foto: Bo Valeur



Aksløber

Zabrus tenebrioides (læst 104 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 14-16 mm. Kroppen er sort eller brunsort. Følehornene og benene er brunrøde, sidstnævnte med mørkere lår.

Kroppen er plumb og højt hvælvet. Pronotum er noget bredere end langt, fortil tydeligt tilsmalnet, bagtil næppe tilsmalnet. Forhjørnerne er ikke fremtrukne. Pronotums rod er tæt og ret kraftigt punkteret med et svagt indtryk i hver side, baghjørnerne er omtrent retvinklede.

Dækvingerne har ret fint punkterede dækvingestriber, skulderhjørnerne er fint tandformet fremstående. 3. stribemellemrum har ikke indstukne punkter. Dækvingerne er hos hannen blanke, hos hunnen matte. Benene er kraftige, hos hannen med udvidede forfødder.

Forveksling: Amara og Harpalus kan ligne ved første øjekast. Alle disse arter, undtagen Harpalus hirtipes (som i øvrigt ikke ligner pga. blandt andet sorte ben), er dog væsentligt mindre. De fleste af arterne har i øvrigt enten tydeligere rodgruber på pronotum eller mere spredt punkteret rodparti. Hos næsten alle Harpalus-arter er pronotum mere eller mindre tilsmalnet bagtil.

Biologi: Den findes i agerland, hvor den lever af kornafgrøder. Larven lever af bladene af ung vintersæd.

Levested: Kornmarker og tilgrænsende arealer med græsvegetation.

Udbredelse: Den er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland, men i nyere tid er den kun kendt fra Østjylland, Fyn, Nordvest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster. Arten er sjælden i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Aksløber.

Hvornår ses den? Juni-september.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 18-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 18-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Den danske rødliste:

- se linket HER

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator