Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Corylophus cassidoides (Corylophus cassidoides)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Corylophus cassidoides (Corylophus cassidoides)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Corylophus cassidoides (Corylophus cassidoides)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Corylophus cassidoides (Corylophus cassidoides)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Corylophus cassidoides

Corylophus cassidoides (læst 224 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Corylophidae (Corylophidae)

Kendetegn: Længde: 0,8-1 mm. Pronotum er brunt eller rødbrunligt med lysere siderande. Dækvingerne er fortil sorte eller brunsorte, bagtil rødlige. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte med mørkere kølle.

Kroppen er oval og ikke synligt behåret. Følehornene er 9-leddede. Hovedet er fuldstændigt dækket af pronotum. Pronotum er fremefter jævnt rundet og helt uden forhjørner, baghjørnerne er meget spidse og bagudtrukne. Dækvingerne er spredt punkterede.

Forveksling: Farvetegningen og den lille størrelse efterlader ikke rigtigt nogen forvekslingsmuligheder. Skulle man alligevel fremhæve en art i afsnittet her, skulle det være Sericoderus lateralis. Den adskilles let ved at være næsten ensfarvet brungul eller rødgul. Den er i øvrigt tydeligt behåret.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sericoderus lateralis

Biologi: Primært tilknyttet åben og fugtig bund, hvor den lever i dødt plantemateriale.

Levested: Moser, enge, bredder af vandløb og vandhuller mm.

Udbredelse: Kendt fra alle dele af landet. En meget almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Corylophus cassidoides.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1968. Danmarks Fauna 77 Biller XXV. Ådselbiller, stumpbiller mm. G. E. C. Gads forlag, København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator