Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Cantharis nigra (Cantharis nigra)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Cantharis nigra (Cantharis nigra)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Cantharis nigra (Cantharis nigra)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Cantharis nigra (Cantharis nigra)
Foto: Ole Bidstrup



Cantharis nigra

Cantharis nigra (læst 270 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Blødvinger (Cantharidae)

Kendetegn: Længde: 5-7 mm. Hovedet er fortil rødgult, bagtil sort. Pronotum og scutellum er rødgule, sidstnævnte ofte med mørk spids. Dækvingerne er sorte, benene er rødgule. Følehornene er overvejende mørke med rødgule indre led. Kroppens underside er overvejende rødgul.

Kroppen er hos begge køn ret slank. Pronotums forhjørner er fuldstændigt afrundede mens baghjørnerne er tydeligt og lidt stumpvinklet afsatte. Dækvingerne er over skuldrene ikke eller kun meget lidt bredere end pronotum.

Variation: Arten skal angiveligt meget sjældent kunne have en rødgul længdestribe langs dækvingesømmen.

Forveksling: Arten forveksles meget ofte med Cantharis flavilabris. Den har oftest sort pronotum, men forekommer også i en udgave med rødgult pronotum, som ligner en del. Den adskilles dog ved at scutellum er helt sort. Desuden er kroppens underside overvejende sort med rødgule sider på bugen. Hunnen af flavilabris er bredere end begge køn af nigra.

Cantharis lateralis kunne også være en forvekslingsmulighed, men den adskilles let ved at have et sort eller brunligt bånd på bagskinnebenene og ved at dækvingerne er matgrå som følge af tæt behåring.

Cantharis pellucida adskilles let ved at have delvist sorte ben. Desuden er den meget større og måler 11-14 mm

I felthåndbogen kan du læse mere om: Cantharis flavilabris, Cantharis lateralis, Cantharis pellucida

Biologi: De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.

Levested: Arten træffes gerne på skærmblomster, såvel i åbent land som i skoven.

Udbredelse: Arten er almindelig og fundet i alle dele af landet undtagen Nordvestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Cantharis nigra.

Hvornår ses den? Juni til starten af august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-02-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-02-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

Biologi-afsnittet er kopieret fra felthåndbogen:

- se linket HER

Beetlebase.com:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator