Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Cryptocephalus fulvus (Cryptocephalus fulvus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Cryptocephalus fulvus (Cryptocephalus fulvus)
Foto: Mikkel H. Post


Foto/billede af Cryptocephalus fulvus (Cryptocephalus fulvus)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Cryptocephalus fulvus (Cryptocephalus fulvus)
Foto: Yvonne Engmann



Cryptocephalus fulvus

Cryptocephalus fulvus (læst 148 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 2-3 mm. Hovedet og pronotum er mere eller mindre rødgule, ofte iblandet mere gullige nuancer, især langs pronotums midte og siderande. Hovedet er bagtil smalt sort. Dækvingerne er gullige med mørkere søm og ofte en diffus mørk skulderplet. Benene er rødgule mens følehornene er sorte med rødgul rod. Kroppens underside er overvejende sort, med lysere for- og mellembryst samt ofte lysere bagrand på sidste bugled.

Kroppen er kraftigt hvælvet. Pronotum er kun meget svagt punkteret og fremstår derfor glat. Dækvingerne er højst dobbelt så lange som pronotum og har regelmæssige punktrækker, som ikke er udviskede bagtil.

Forveksling: Den eneste oplagte forvekslingsmulighed er Cryptocephalus pusillus. Mange forveksler de to arter med hinanden, da pusillus forekommer i en lys udgave, der ligner en hel del. Normalt har C. pusillus mere udstrakt sort tegning på dækvingerne med en stor plet bag midten. Dækvingerne kan også være helt sorte med kun lysere bagrand.

C. pusillus kan adskilles ved at dækvingerne er over dobbelt så lange som pronotum samt ved at dækvingernes punkstriber bagtil er meget finere end hos fulvus og mere eller mindre udviskede. Ofte vil også fundstedet kunne afgøre arten, idet pusillus lever på løvtræer i modsætning til C. fulvus.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Cryptocephalus pusillus

Biologi: Arten er tilknyttet soleksponerede og tørre lokaliteter, hvor den lever på diverse urter. Arterne i denne slægt kommer ofte kun frem i varmt og solrigt vejr med rolige vindforhold.

Levested: Overdrev og strandoverdrev, heder, ruderater, råstofgrave og lignende.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Cryptocephalus fulvus.

Hvornår ses den? Juni-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 05-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 05-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator