Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hippuriphila modeeri (Hippuriphila modeeri)
Foto: Brian Willum Petersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hippuriphila modeeri (Hippuriphila modeeri)
Foto: Brian Willum Petersen


Foto/billede af Hippuriphila modeeri (Hippuriphila modeeri)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Hippuriphila modeeri (Hippuriphila modeeri)
Foto: Mogens Skov Andersen



Hippuriphila modeeri

Hippuriphila modeeri (læst 803 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 2-2,5 mm. En let kendelig lille bladbille, der er karakteriseret ved den brede krop med brunligt eller grønligt metalskær, med en gul plet bagerst på hvert dækvinge.

Følehornene er rødgule, mørkere mod spidsen. Benene er rødgule, de kraftigt fortykkede baglår er mørkere. Pronotum er bagtil ca. dobbelt så bredt som langt, og har i hver side en kort og dyb længdefure. Punkturen er normalt ret fin og ikke særligt tætstillet. Dækvingerne har regelmæssige punktrækker og skulderbuler.

Arten hører til underfamilien Alticinae (Jordlopper) og er med de kraftige bagben i stand til at hoppe, f.eks. hvis den forstyrres på værtsplanten.

Variation: Dækvingernes gule plet er varierende i udstrækning.

Forveksling: Den sjældne Mantura rustica har også en plet bagerst på hvert dækvinge, men adskilles let ved den smallere form og mørkere følehorn. Desuden er dækvingerne typisk metalblå og pletterne på dækvingerne mere rødlige.

Der er en del bladbiller med lignende farve, men når man først har bemærket de gule pletter bagerst på dækvingerne, er den svær at forveksle med noget.

Biologi: Lever på Ager-padderok på fugtige lokaliteter. Overvintrer som voksen.

Levested: På fugtige lokaliteter med Ager-padderok, f.eks. på enge, i moser og ved vandhuller.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hippuriphila modeeri.

Hvornår ses den? Marts-august. Findes også ofte i stormopskyl om vinteren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 11-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator