Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pindsvinebille (Hispa atra)
Foto: Mogens Skov Andersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pindsvinebille (Hispa atra)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Pindsvinebille (Hispa atra)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Pindsvinebille (Hispa atra)
Foto: Finn Krone



Pindsvinebille

Hispa atra (læst 2201 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Den lille bladbille pindsvinebille bliver kun 3-4 mm lang, men i stor forstørrelse ligner den nærmest et uhyre fra en billig japansk monsterfilm. Navnet pindsvinebille er meget velvalgt, for dyret er forsynet med store, stive pigge over hele kroppens overflade. Dyret tilhører gruppen Hispini, der er en ret artsrig gruppe med primært tropisk udbredelse, men på vore breddegrader er den meget usædvanlig. Hele dyret er ensfarvet mat sortbrunt eller sort med en grov overflade og en grov punktering på hoved, forbryst og dækvinger, og hele oversiden er som nævnt oversået med lange pigge. Der er en særlig stor pig fortil på forbrystets rand, der rager så langt frem, at den af og til nærmest når ud til spidsen af hovedet. Hovedet er rektangulært med en bagudvendt mund og kraftige følehorn. Følehornene er 11-ledede, og har en påfaldende lang, udadvendt pig på første led, og på 2-6 led er der forlængede, fremadrettede takker. Forbrystet er nærmest rhombeformet med afrundet forreste rand og jævnt konkav bagerste rand. Det bærer 5 torne langs hver siderand, hvoraf de to forreste er delvist sammenvoksede, og oversiden er groft skulptureret med spredte lyse hår. Dækvingernes grove overflade er forsynet med grov punkturering i uregelmæssige rækker, og er oversået med pigge. Dækvingerne har otte rækker af punkturer og en mindre række ved scutellum. Benene er korte og kraftige med en tydelig, trekantet torn på skinnebenene. Fødderne minder i generel opbygning om skjoldbillernes, med et ganske kort første led og et bredere, hjerteformet andet led og et spaltet tredjeled der indeslutter de små kløer. Der er kun lidt forskel på han og hun, og hunner er generelt en smule større og kraftigere bygget end hanner.

Variation: Arten varierer ikke ret meget herhjemme, men der kan være en smule variation i den mørke grundfarve.

Forveksling: Blandt danske biller er pindsvinebillen umiskendelig, og den kan ikke forveksles med nogen anden hjemmehørende art. Hispini-gruppen er kun ganske sparsomt repræsenteret i Europa, og eneste egentlige forvekslingsmulighed er den nærtbeslægtede Hispa testacea (ofte placeret i sin egen slægt, Dicladispa testacea), der især er knyttet til planter af soløjetræ-gruppen (Cistus sp.). Den er primært udbredt i det sydlige Europa, men går også op i Mellemeuropa, men når ikke Danmark. Den er også forsynet med store, sortbrune pigge på pronotum og dækvinger, men den mangler den store pig på første følehornsled, og dens følehorn er længere, tyndere og ikke savtakkede som hos pindsvinebillen. Trods overfladisk lighed er de lette at adskille, for D. testacea er rødbrun i grundfarve og ikke sortbrun som pindsvinebillen.

Biologi: Pindsvinebille-gruppen er beslægtet med skjoldbillerne, hvilket måske ikke er umiddelbart evident ved at se på de voksne biller, men deres korte, brede, flade larver minder en del om hinanden, og er kendetegnede ved, at de gemmer sig. Skjoldbillelarver gemmer sig typisk i deres egen afføring, som de slæber omkring med som en rodet camouflage, men pindsvinebillernes larver er decideret skjult levende, for de lever hele livet inde i blade som såkaldte minerere, hvor de udhuler bladet indefra. Pindsvinebillens larve er meget bred og affladet i formen med tydeligt afsatte led med nærmest trekantede lapper langs randen. Hovedet er ret stort og aflangt, med små, korte fire-ledede følehorn og små øjne med kun fire oceller. Dyrene har alligevel ikke brug for et godt syn inde i et blad. Kæberne er ret korte, kraftige og trekantede. Pronotum er tydeligt markeret som et rektangulært, let mørkt, punktureret skjold bagved hovedet. Langs bagkroppens segmenter findes de påfaldende store spirakelåbninger til udveksling af ilt og kuldioxid. Benene er lange og stærke med en stor klo yderst til at bevæge sig omkring inde i bladet med.

Pindsvinebillens larveøkologi er ikke kendt i detaljer, men den menes at leve inde i bladene på forskellige græsser såsom rottehaler, f.eks. glat rottehale (Phleum phleoides) eller eng-havre (Helictotrichon pratense). Dyrene findes hovedsagelig i åbne, soleksponerede og ret tørre områder. I Danmark er pindsvinebillen derfor primært fundet i kystnære lokaliteter, men rundt om i Europa findes den mest på indlandslokaliteter. Larven minerer inde i græsset, og skaber derved større udgnavede områder, der kan ses som lysebrunlige eller transparente partier. Udviklingen er formentlig etårig, men der kan også være flere generationer årligt, og larven forpupper sig inde i minen i eftersommeren. De voksne biller kan findes nærmest hele året selv i vinterhalvåret.

Levested: Pindsvinebillen er primært udbredt i ret tørre, soleksponerede områder på sandet og gruset bund. I Danmark findes den primært udbredt i kystegne.

Udbredelse: Hispini-gruppen er vidt udbredt i tropiske og subtropiske egne, og mange lever i varme, fugtige skovområder. I Europa er der kun en lille håndfuld arter, og i Skandinavien kun en, pindsvinebillen. Den er ret vidt udbredt i Nord-og Mellemeuropa, hvor den primært findes på tørre indlandslokaliteter. Pindsvinebillen er ret vidt udbredt i Danmark, men opviser en meget sporadisk forekomst, og den kendes især fra Djursland, Røsnæs, Nordøstsjælland (især Lynæs ved Halsnæs er en rig lokalitet) og i kystegne ved Næstved. Historisk var den også udbredt på Møn og i Midtjylland. På gode lokaliteter kan billerne ses i stort antal især i forårsmånederne april-maj på lune dage. Til trods for, at arten er pletvist udbredt og for landet som helhed temmelig sjælden, regnes den for ikke-truet (LC) på den danske rødliste fordi bestanden menes at være relativt stabil, og der menes ikke at være umiddelbare trusler mod de kendte habitater.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pindsvinebille.

Hvornår ses den? Pindsvinebillen er primært aktiv og findes mest talrigt i forsommeren, men den kan findes hele året rundt.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Per Christiansen d. 02-12-2016
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Buhr, H. (1930): Einige Blattminen und Gallen von der Insel Lesina (Hvar) in Dalmatien. Sitzungsber. Abh. Naturf. Ges. Rostock 2: 125-148.

Cox, M.L. (1996): The pupae of Chrysomeloidea. In: Jolivet, P.H.A. & Cox, M.L. (eds): Chrysomelidae Biology. Vol. 1. The Classification, Phylogeny and Genetics. Acad. Publ. Amsterdam, pp. 119265.

Frost, S.W. (1924): The leaf mining habit in the Coleoptera. Part I. Ann. Entomol. Soc. Am 17: 457467.

Hansen, M. (1996): Katalog over Danmarks biller. Entomol. Medd. 64: 1-231.

Hansen, V. & Henriksen, K. (1927): Danmarks Fauna 16. Biller VII: Bladbiller og bønnebiller (Chrysomelidae & Lariidae). G.E.C. Gads Forlag, København: 1-401.

Hansen, V. (1964): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomol. Medd. 33: 1-506.

Hansen, V. & Larsson, S.G. (1966): Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomol. Medd. 33: 1-228.

Maulik, S. (1932): On the structure of larvae of hispine beetles-II. Proc. Zool. Soc. Lond.: 293322.

Staines, C. L. (2012): Tribe Hispini. Catalog of the hispines of the world (Coleoptera: Chrysomelidae: Cassidinae). - se linket HER

Uhmann, E. (1949): Palaearktische Hispinae. 105. Beitrag zur Kenntnis der Hispinae (Coleopt. Chrysom.). Koleopterologische Z. 1: 3-12.

Würmli, M. (1976): Die Arten der Gattung Hispa Linné, 1767 (Coleoptera: Chrysomelidae: Hispinae). Entomol. Arb. Mus. G. Frey 27: 317-322.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator