Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea var. spadicea)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea var. spadicea)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea var. spadicea)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Daddelbrun Vokshat (Hygrocybe spadicea var. spadicea)
Foto: Peder Storup



Daddelbrun Vokshat

Hygrocybe spadicea var. spadicea (læst 204 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Hygrophoraceae (Hygrophoraceae)

Kendetegn: Mellemstor vokshat. 3 til 8 cm bred hat, der først er kegleformet, siden udbredt med spids pukkel og mere eller mindre opsplittende rand. Fint radiærfibret, ikke gennemskinneligt stribet. Farve: Mørk brun spidspukkel i midten, udefter lysere .Det gule kød synligt mellem fibrene. Normalt tør hat, men ved unge frugtlegemer evt. noget klæbrig. Lameller frie eller næsten frie, gule,- på ældre ofte mere orangegule. Stok cylindrisk, overflade længdefibret, tør. Kød gult og let opsplittende efter plukning. Lugt kan være som Ildelugtende Sneglehat.

Variation: Jeg har ikke set nogen variation, og der nævnes heller ingen i litteraturen

Forveksling: Daddelbrun Vokshat kan næppe forveksles med andre danske vokshatte. (Nævnes kan dog Frost-Sneglehat. Men denne har slimet stok og nedløbende lameller og er en typisk skov-og plantagesvamp med tilknytning til Fyr.)

Biologi: En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.

Levested: På gamle overdrev, er set en enkelt gang på ren kalk.

Findes ofte på de mest tørre dele af overdrevene. Jeg har fundet den på en nærmest græsmark med bare overdrevsagtige små pletter -tilsyneladende sure med bl.a. Hedelyng. Men som David Boertmann skriver: Indikatorværdien er næppe så høj, da den er fundet på flere overdrev af LOKAL betydning (kun 4-8 arter)

Udbredelse: Den er sjælden til meget sjælden, men er de senere år fundet med større hyppighed på nye lokaliteter. Den er kun fremme i visse år. 2018 har været et godt år for Daddelbrun Vokshat med en hel del fund , både på kendte, men også nye lokaliteter

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Daddelbrun Vokshat.

Hvornår ses den? Fra begyndelsen af september (slutningen af august) til udgangen af oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Per Taudal Poulsen d. 15-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Per Taudal Poulsen d. 16-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
David Boertmann: Vokshattebogen. Jan Vesterholt: Danmarks Svampe




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator