Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
9. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bronzevejbi (Halictus tumulorum)
Foto: Thor Hjarsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bronzevejbi (Halictus tumulorum)
Foto: Elisabeth Siegel


Foto/billede af Bronzevejbi (Halictus tumulorum)
Foto: Lars Peter Pedersen


Foto/billede af Bronzevejbi (Halictus tumulorum)
Foto: Lars Peter Pedersen



Bronzevejbi

Halictus tumulorum (læst 534 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Vejbier (Halictidae)

Kendetegn: Slægten Halictus (Vejbier) kendes fra den meget lignende slægt Lasioglossum (smalvejbier), på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Bronzevejbien er en lille metallisk vejbi. Hunnerne er 6-8 mm med sparsom lys behåring på forkroppen. Der er smalle lyse bånd af tiltrykt hår, på bagkroppen. Hele dyret har en metallisk grøn farve.

Hannerne ligner hunnen og har cirka samme størrelse. Hannerne har dog meget lange antenner og mangler de lyse bånd på bagkroppen.

Variation: Ingen nævneværdig variation

Forveksling: Kan forveksles med de øvrige arter af små vejbier med metallisk grøn krop. I Danmark drejer det sig om arterne Halictus leucaheneus og H. confusus. Bronzevejbien er den almindeligste af de tre.

For hunnerne af både H. leucaheneus og H. confusus er båndene på bagkroppen dog væsentligt bredere end hos bronzevejbien (har tilsmalende bånd mod midten). Dette bør dog også holdes sammen med formen på toppen af hovedet (se Amiet 2001).

Hannerne bør bestemmes udfra genitialerne.

Biologi: Arten er polylektisk og ifølge Westrich (2018), er den fundet på 14 forskellige plantefamilier. Findes i alle typer blomsterrige habitater, også i parker og haver. Reden graves i sandet jord. Den optræder ofte i kolonier. Det er hunnerne der overvintre og derfor ses hannerne ofte først i løbet af sommeren. Parasiteres af blodbien Sphecodes ephippius.

Levested: En af de mest almindelige vejbier i Danmark og findes i alle typer blomsterrige biotoper.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bronzevejbi.

Hvornår ses den? Hunnerne flyver fra midten af april og indtil oktober. Hannerne overvintre ikke så de ses først i juli og august. Der er dog enkelte fund af hanner i foråret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Kåre Würtz Sørensen d. 14-03-2019
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 4: Halictidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator