Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mat Smalbi (Lasioglossum leucozonium)
Foto: Anne Drøgemüller Lund

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mat Smalbi (Lasioglossum leucozonium)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Mat Smalbi (Lasioglossum leucozonium)
Foto: Kield Bluhme


Foto/billede af Mat Smalbi (Lasioglossum leucozonium)
Foto: Bjørn Grøn



Mat Smalbi

Lasioglossum leucozonium (læst 369 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Vejbier (Halictidae)

Kendetegn: Slægten Lasioglossum (smalvejbier) kendes fra den meget lignende slægt Halictus (vejbier) på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Mat smalbi er en mellemstor smalvejbi. Hunnerne er 8-10 mm med meget sparsom behåring. På bagkroppen er der brede bånd af tiltrykte lyse hår. Kanten af bagkropsleddene er mørke hos begge køn. Propodeum er med en afgrænset kant.

Hannerne er 8-9 mm ligner hunnerne, men er mere pjuskede. Hos hannerne er bagerst metatarsus og den øvre del af det bagerste skinneben hvide. Hos hannerne er labrum gulligt.

Variation: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling: Med mørke bagkanter på bagkropsleddene og afgrænset propodeum, kan hunnerne forveksles med Lasioglossum costulatum og L. zonulum.

Lasioglossum zonulum er spredt punkteret på 1. bagkropsled. De to andre arter er fint punkteret.

Lasioglossum costulatum har et ikke afgrænset midtfelt over propodeum, hos L. leucozonium er det afgrænset.

Hannerne har en tæt børstebehåring på 6. bugled og bagkanterne af bagkropsleddene er mørke og ikke gullige. Med denne kombination er hannerne af L. zonulum eneste forvekslingsmulighed. L. zonulum hanner har ikke lys metatarsus på bagerste ben.

Biologi: Arten er polylektisk og ifølge Westrich (2018) er den fundet på 11 forskellige plantefamilier. Reden udgraves i sandede jorde og kan til tider optræde i små kolonier. Parasiteres af blodbien Sphecodes ephippius.

Levested: Arten findes i alle mulige blomsterrige habitater.

Udbredelse: Arten er fundet i alle distrikter og udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mat Smalbi.

Hvornår ses den? De overvintrende hunner ses fra slutningen af april/start maj. Hanner dukker først op i juli, men med nogle tidligere fund. Begge køn kan ses til slutningen af september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 15-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 15-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator