Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Skållav (Pleurosticta acetabulum)
Foto: Leif Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Skållav (Pleurosticta acetabulum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Stor Skållav (Pleurosticta acetabulum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Stor Skållav (Pleurosticta acetabulum)
Foto: Birgit Knudsen





Figur 1.

Stor Skållav

Pleurosticta acetabulum (læst 2240 gange)

Klasse: Skivelavsvampe (Lecanoromycetes)
Orden: Lecanorales (Lecanorales)
Familie: Parmeliaceae (Parmeliaceae)

Kendetegn: Den har bladformet thallus (løv), som ligger ret tæt til substratet, som er bark. Oversiden har ret mørkt olivengrønne og olivenbrune farver, og er ofte pruinøs, d.v.s. med en mere eller mindre skimlet overflade. Løvet danner rosetter på indtil en halv snes cm. i diameter; de kan være sammenflydende. Løvets flige er under 1 cm. brede, korte, afrundede, bølgede med opadbøjede kanter.

Løvets underside er lyst til mørkt brun.

Løvet er hæftet til substratet med hæftetråde, rhiziner, som ofte mangler nær randen, hvorfor fligene bliver ret frie og kan stritte ud.

Soredier og isidier (former for ynglelegemer) mangler.

Frugtlegemer (apohtecier) er almindelige; de er kantede, uregelmæssige og ret store: op til 2 cm. brede; de er næsten siddende og med en tydelig thallusrand og med brunlig skive.

Variation: En meget variabel art, især frugtlegemerne er meget variable i størrelse, men ofte iøjnefaldende store for en lav fra skållav-gruppen.

Forveksling: Stor Skållav er en ret karakteristisk art, især når den har frugtlegemer.

Den kendes på det mørkt oliventonede løv i forbindelse med voksesteder (bark af løvtræer: Ask. m.v.), fraværet af soredier og isidier, og på at smålober (små løvflige meget mindre den store løvflige) mangler.

En sjælden forvekslingsmulighed, Olivenbrun Skållav, ligner, men kan kendes på at have mange pseudocyfeller. Pseudocyfeller er dele af løvets bark og algebesætning, som er ekstra tynd, så luftpassagen til løvets indre lettes; de fremtræder som tydeligt anderledes farvede end de øvrige løv, f.eks. som lyse netstrukturer på overfladen.

Biologi: Den sædvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Skållav.

Grønalge-symbiosepartneren er arter fra slægten Trebouxia.

Levested: På bark af løvtræer, f.eks. af ask.

Udbredelse: Temmelig almindelig, især på Øerne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Skållav.

Hvornår ses den? Året rundt

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-11-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 27-11-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator