Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
2. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sort havemyrehveps (Gelis agilis)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sort havemyrehveps (Gelis agilis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Sort havemyrehveps (Gelis agilis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Sort havemyrehveps (Gelis agilis)
Foto: Ole Bidstrup





Figur 1. Overside af Gelis agilis. Copyright: Malcolm Storey

Sort havemyrehveps

Gelis agilis (læst 105 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Ichneumonidae (Ichneumonidae)

Kendetegn: Sort havemyrehveps, Gelis agilis, er en 3-5mm lang sort vingeløs snyltehveps som man kan støde på i samme habitat som man ville finde den almindelige sorte havemyre. Hannerne i Gelis-slægten regnes for umulige at identificere for almindelige mennesker - hunnerne derimod ligner generelt myrer men har langt flere og næste lige lange antenneled og en lille læggebrod. Sort havemyrehveps udseende på vores kanter er, som vist på Figur 1, en sort smal krop - aflang forkrop og oval bagkrop med en ca 1mm lang brod. Benene er oftest en blanding af sort og gulbrun. De første par antenneled er lyse i modsætning til resten som er sorte. En sidste vigtig ting at kigge efter er om fugen mellem første (T1) og andet (T2) bakropsled er lys ( - se linket HER ). Hvis ikke, kan der være tale om andre nærtstående arter.

Variation: De fleste snyltehvepse har tendens til at variere i farve og størrelse. Sort havemyrehveps kan variere og være mere eller mindre lys, hvilket vanskeliggør en sikker bestemmelse.

Forveksling: Gelis agilis benytter sig af det lighedsværn at se ud som de almindelige sorte havemyrer, men man kan hurtigt se forskel på en hveps og en myre. Myrers antenner har antenneled af forskellig længde, en anden hovedform og mangler brodden.

Hvepseverdenen er desuden så stor at der findes mange andre sorte mere eller mindre vingeløse hvepse man skal navigere uden om. Et par eksempler kunne være Conostigmus sp. ( - se linket HER ) og Methocha ichneumonides ( - se linket HER ).

Der findes desuden en hel del andre sorte vingeløse Gelis-arter derude som kan have overlappende kendetegn. Deriblandt Gelis spurius ( - se linket HER ) og Gelis fallax ( - se linket HER ) blot for at nævne nogle få. Derfor vil det altid være godt at få taget nogle gode nærbilleder og spørge erfarne hoveder i forum.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sort Havemyre

Biologi: Hunnerne af Sort havemyrehveps spæner rundt i lav vegetation og leder efter egnede værter at lægge sine snyltehvepseæg i, delvist beskyttet af at ligne de uappetitlige havemyrer. Hun lever relativt længe og producerer løbende æg hun kan afsætte. Hvepsen er hyperparasit idet en af dens foretrukne værter, Kålormesnyltehveps (Cotesia glomerata), er snyltehveps på kålsommerfuglelarver.

Sort havemyrehveps ligner ikke bare sorte havemyrer den lugter også som dem. Når den bliver irriteret eller truet af jagtedderkopper kan den udskille sulcatone, kemi som havemyrer bruger til at alarmere og tilkalde forstærkninger. Dette lighedsværn har vist sig effektivt overfor edderkopper som hellere finder et andet bytte.

Levested: Bør være udbredt i hele landet, samme steder som Sort havemyre.

Udbredelse: Europa og nordamerika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sort havemyrehveps.

Hvornår ses den? Arten overvintrer og kan derfor findes hele året i græstotter eller anden lav vegetation, det er dog mest sandsynlig at møde den når den er på farten i den lune del af året.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 24-03-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 24-03-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Comparing and contrasting development and reproductive strategies in the pupal hyperparasitoids Lysibia nana and Gelis agilis (Hymenoptera: Ichneumonidae) - se linket HER

Multi-trait mimicry of ants by a parasitoid wasp - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator