Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lammeøre (Stachys byzantina)
Foto: Emil Førby

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lammeøre (Stachys byzantina)
Foto: Frank Lauritzen


Foto/billede af Lammeøre (Stachys byzantina)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Lammeøre (Stachys byzantina)
Foto: Lars Thomas



Lammeøre

Stachys byzantina (læst 789 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Læbeblomstordenen (Lamiales)
Familie: Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Kendetegn: Den bliver indtil 60 cm. høj og er karakteristisk stærkt og tæt hvidfildet.

Den danner hyppigt sterile bladrosetter.

Lammeøre høre til Galtetandslægten og har den for arten karakteristiske blomsteropbygning ned næsten regelmæssigt bæger og 2-læbet krone med hvælvet overlæbe og 3-fliget underlæbe,

Forveksling: Med den karakteristiske læbeblomst af galtetand-typen og den stærkt hvidfiltede fremtræden er der ingen reelle forvekslingsmuligheder.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skov-Galtetand, Kær-Galtetand

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindslyngspredning af frøene. Den har også vegetativ formering med underjordiske udløbere, hvilket er den hyppigste formeringsform hos os.

Det er usikkert om den kan frøformere sig under det herskende klima i Danmark, men bør holdes under observation i den henseende, da gennemsnitstemperaturerne er stigende.

Etymologi:

Stachys er græsk for aks og hentyder til den aksformede blomsterstand.

Galtetand: De ydre støvknapper kommer til at stikke uden for overlæbens rand og sammenlignes med hugtænderne hos en orne.

Byzantina betyder "fra Byzans". Det danske navn Lammeøre skyldes den lodne, hvidligere fremtræden.

Levested: Grøfter, vejkanter, ruderater, gamle haver.

Udbredelse: De nærmeste steder, hvor den findes naturligt forekommende, er Tyrkiet og Krim.

Den er forvildet fra dyrkning, dyrkes stadig hyppigt, og optræder stadig tiere som forvildet i især bynære omgivelser.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lammeøre.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august og kan erkendes på den hvidfiltede fremtræden det meste af vækstsæsonen.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-07-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 19-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator