Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sabeltræhveps (Xeris spectrum)
Foto: Jens Peter Christensen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sabeltræhveps (Xeris spectrum)
Foto: Jonas Lutz


Foto/billede af Sabeltræhveps (Xeris spectrum)
Foto: Jonas Lutz


Foto/billede af Sabeltræhveps (Xeris spectrum)
Foto: Jonas Lutz



Sabeltræhveps

Xeris spectrum (læst 220 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Siricidae (Siricidae)

Kendetegn: Sabeltræhveps er en slank træhveps med en cylinderformet krop uden hvepsetalje. Farven er matsort og dyret har lyse tegninger på siden af baghovedet og siden af forkroppens forreste del. Hunnens læggebrod er betydeligt længere end andre træhvepses brod - i nogle tilfælde næsten ligeså lang som hvepsen selv - hvilket får dem til at minde om de mange sorte sabelhvepse der besøger de samme døde træer. Hunnen er typisk 35mm lang (uden brod), og hannen er omtrent 10mm kortere. Benene på begge køn er gulrøde og hannen har brune ringe på sine tibia. Æggene er lyse og ca 1mm aflange. Den op til 25mm lange larve er cylinderformet og en smule flad.

Variation: Kropslængden kan variere en del.

Forveksling: Arten prøver, som nævnt, at blende ind med de sorte sabelhvepse, men afsløres dog nemt ved ikke at have hvepsetalje.

Der findes dog andre mørke træhvepse som fx fra slægten Xiphydria (Kamelhvepse), men disse er enten hvide eller røde på siden af bagkroppen og hunnen har ikke den lange læggebrod. Blå træhveps (Sirex juvencus) er helt mørk på kroppen, har en lille læggebrod og har de første dele af antennerne lyse.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Sabelhveps

Biologi: Sabeltræhveps foretrækker primært skadede stammer af gran og i mindre grad af skovfyr og andre mere eksotiske typer af fyr, gran og ædelgran, til at lægge sine larver i. Parringen foregår tit om formiddagen, hvorfor man derfor i dette tidsrum kan finde søgende hanner på stammerne. Æglægningen sker derimod oftest om eftermiddagen eller i skumringen. Hunnen, som i løbet af sin levetid kan lægge op mod 100 æg, borer æggene et par centimeter ind i vedet ved hjælp af sin læggebrod, ofte lige ved siden af hinanden. Det ser ud til at i modsætning til de fleste andre træhvepse, bærer Sabeltræhveps ikke rundt på en svamp den kan sprøjte ind i træet, som mørner træet på den måde træhvepselarven skal bruge. I stedet er Sabeltræhvepsen afhængig af at finde stammer som allerede er svampeinficeret fra andre træhvepse. Larverne er i vedet 2 år eller mere og kan efterlade sig op til en meter lange larvegangene gennem flere dybder i træet. Larvetætheden er nogen stedet set op mod 60 larver per meter stamme. Forpupningen sker i flere centimeters dybde i slutningen af larvegangen.

Levested: Sabeltræhveps foretrækker primært skadede stammer af gran og i mindre grad af skovfyr og andre mere eksotiske typer af fyr, gran og ædelgran, til at lægge sine larver i. Man kan være heldig at møde den i det meste af landet.

Udbredelse: Europa, Nordafrika, Sibirien, Tyrkiet, Japan og Nordamerika

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sabeltræhveps.

Hvornår ses den? Imago: Slut juni til start juli

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 29-06-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 29-06-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Artfakta.se - se linket HER

Wikipedia - se linket HER

Wiki.bugwood.org - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator