Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. maj 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Epeolus variegatus (Epeolus variegatus)
Foto: Klaus Fries

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Epeolus variegatus (Epeolus variegatus)
Foto: Melchior Hvidegaard


Foto/billede af Epeolus variegatus (Epeolus variegatus)
Foto: Melchior Hvidegaard


Foto/billede af Epeolus variegatus (Epeolus variegatus)
Foto: Melchior Hvidegaard



Epeolus variegatus

Epeolus variegatus (læst 306 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Langtungebier (Apidae)

Kendetegn: Filtbier er kompakte bier med meget sparsom behåring. Alle arter er redeparasitter på silkebier (slægten Colletes). De er sorte med plamager af fine hvide hår på bagkroppen, de kan derfor godt ved første øjekast ligne hvepse. De kan også overfladisk ligne hvepsebier (slægten Nomada), men hvepsebier er slankere. De gule tegninger på hvepsebiernes bagkrop er heller ikke dannet af hår, men farve på selve kutikulaen.

De tre arter der findes i Danmark er alle sorte i grundfarven. Bagkroppen er med hvide felter af hår på siderne af bagkropsleddene. Disse felter danner oftest ikke egentlig bånd. Forkroppen er sort, nogle gange med et rødt scutellum. Benene er overvejende røde.

Begge køn er hos E. variegatus 7-8 mm. Hunnerne er sorte med røde mandibler, labrum, vingeskæl og scutellum. Bagkroppen er sort med 2 aflange plamager af hvide hår på bagkroppens 1. led, der oftest mødes på midten. Der er også 2 mindre hvide pletter på det 2. led. På det 3. og 4. bagkropsled er der 4. hvide hårpletter. Det 6. bagkropsled er rødt. Skinneben og fodled er røde, mens lårene er sorte.

Hannerne ligner hunnen, men har ofte kun rødt på skinneben, vingeskæl og fodled.

Variation: Forholdet mellem sort og rødt på benene kan variere.

Forveksling: De tre danske arter af filtbier kan være meget svære at adskille, de røde områder variere en del og kan ikke bruges som sikkert kendetegn. Det anbefales at tage belæg for sikker bestemmelse. Følgende gælder for adskillelse af de 3 arter:

Hunner:

Epeolus variegatus kendes fra de to andre arter på at 7. til 10. antenneled er kortere end bredt eller kvadratisk. Det 5. bugled er ligeså langt eller længere end det er bredt. Lårene er overvejende sorte (kan variere!).

Hos E. cruciger og E. alpinus er 7. til 10. antenneled længere end bredt. Det 5. bugled er bredere end det er langt. Lårene er røde (kan variere!).

E. alpinus har lange oprette hår på den øverste del af hovedet. Her har E. cruciger (og også E. variegatus), meget kort behåring. E. alpinus har ikke lyse pletter på mesonotum, det kan E. cruciger have.

Et kendetegn til adskillelse mellem E. cruciger og E. variegatus, der til tider kan ses på fotos, er profilen af sidste bugled, set fra siden. Hos E. variegatus er det sidste bugled tydeligt konkavt, mens det lige hos E. cruciger.

Hanner:

Epeolus alpinus kan kendes fra de to øvrige arter på de lange oprette hår øverst på hovedet. Både E. cruciger og E. variegatus har korte hår.

For at adskille hannerne af E. cruciger og E. variegatus, skal der enten trækkes genitialer ud eller der skal ses på punkteringen af 2. bugled. Hos E. variegatus er 2. bugled meget groft punkteret, mens det er fint punkteret hos E. cruciger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Epeolus alpinus, Hedefiltbi

Biologi: Redeparasit på silkebien Colletes daviesanus, C. similis, C. halophilus og C. fodiens. Arten finder nektar på mange forskellige blomster.

Levested: Sandede områder, hedelandskaber og klitter.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter i Danmark

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Epeolus variegatus.

Hvornår ses den? Begge køn flyver fra midten af juni og indtil udgangen af august. Enkelte individer kan dog ses helt ind til oktober.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 13-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 13-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator